30. dec. 2009

Morgen strand tur

Det er koldt derude, men ikke for koldt til en morgen tur på stranden.

Skulle nogle undre sig over de her nummerede skilte der befinder sig rundt omkring på de danske strande, så er de en del af beredskabet.
Kommer du ud for en ulykke på stranden eller du observerer en ulykke.
Så skal du bare i din alarmering meddele nærmeste skilte nummer og redningstjenesten (Søværnets Operative Kommando, Falck, politi, m.m.) kan altid præcist finde frem til stedet.



På vejen hjem var det tydeligt, at ikke kun fasanerne nyder godt af det foder vi Børge, Henrik og jeg putter i tønderne.


Læg mærke til Freddie og hendes lyst til at jagte måger.
Samme lyst har Bambi også, men jeg har trænet det væk, da prellning ikke er godt.


28. dec. 2009

Årets sidste jagt i Hjallerup

Årets sidste jagt blev afholdt i det skønneste solskin og i frostvejr. Men inden da skulle hytten lige varmes op med gasbrænder og masser af stearinlys. Einer og jeg var de første, så vi tørnede til og hytten var klar til de andres ankomst.
Traditionen tro er denne sidste jagt nok mere socialhygge end jagt. Christian havde lave vildtgryde. Men ærgeligt nok, så gled han på trappen derhjemme og vi fik kun lov at smage resterne af en ellers fyldt gryde. Tilgengæld blev en masse villakatte glade for gratis vildtgryde.


Det var tydeligt, at dagen skulle blive smuk, da vi trådte ud i de stærkeste solskinsstråler.


Ud over et par Braccoer (Freddie og Bambi), så er de faste hunde en Breton (Sif) og en Fieldtrial Spaniel (Soffie), begge helt igennem herlige hunde. Soffie har haft et kuld i år og en af hvalpene gør sig allerede godt på jagt. Men Soffie en også en helt igennem stærk jagthund,


Det blev en smuk dag, me også den hårdeste i denne sæson. Sneen lå med en froststærk skorpe og dette gjorde det ekstra tungt både for hunde og førere.



Freddie kan lige ses under den første mølle. Men på dette tidspunkt kunne man godt mærke, at kræfterne var ved at slippe op.



Efter maden tog jeg Bambi ud på en lille tur. Sneen var ikke hendes stærke side, men hun tog stand for en hare, som vi selvfølgelig lod løbe.




Per fik sig en sneppe i skoven, der på dagen var eneste vildt der blev nedlagt.





Men priorieten var også koncentreret omkring rå hygge i røg og damp.












27. dec. 2009

Frisk luft på stranden







26. dec. 2009

Julehilsen fra Tyskland


I dag fik vi en hjertelig julehilsen fra Tyksland og Atilo med familie.
Et godt nytår til Atilo, Bernd, Tanja, Hagen og Henk skal lyde fra det nordlige Danmark.


12. dec. 2009

En Smuk Dag

Letskyet, med en del sol, sådan var udsigten for dagen i dag og den holdt.
Med Bambi og Freddie var jeg endnu engang på jagt i Hjallerup.
Freddie tog formiddagen og havde en stram stand på en høne, som jeg missede.
Over middag havde Bambi en lign. situation med kok. Jeg valgte dog at tage den forkerte side af læhegnet og den fløj ud på avancering på den anden side. Den fløj ned langs kæden af skytter og måtte ved sidste mand lade livet.
Jeg selv fik en bekkasin på dagen.
Men det flotteste syn var 200 gæs og 200 sangsvaner der lettede foran os i et spetakkel af sang og vingeslag.

9. dec. 2009

Hvad var det Bambi?

I dag fandt Bambi en påkørt husmår.
Jeg havde først tænkt mig at træne apportering til sommer, men da jeg kaldte på Bambi, da kom hun med den i gabet.
Satte sig pænt (efter et par runder) og afleverede perfekt.
Måske hun alligevel kan klare ræven til sommer.




Grebet virker helt perfekt for en Bracco. Læberne godt ud til siden, så de ikke kommer i vejen på en lang apportering. Læbernes fejlplacering er tit og ofte derfor jagthunde vil skifte greb på byttet. Det skal de have lov til dog uden at slippe byttet. Det er kun den erfarne jagthund der griber korrekt fra start.



Fanø og Bracco

I forbindelse med den tiltagende interesse for jagt med en Bracco Italiano, havde en herre fra Fanø ringet og spurgt til racens evner.
I den forbindelse spurgte han om jeg ikke kunne tage ned til øen og vise hundene på praktisk jagt.
Dette kunne jeg selvfølgelig ikke afslå, eftersom Fanø er en kendt jagtperle med helt fantastiske natur/jagt områder.
Jeg tog både Bambi og Freddie med, samt min far der altid er klar på en god jagtoplevelse.
Vi blev modtaget af Christian og Jesper, 2 helt igennem fuldtidsjægere, der på denne tid af året kun tænker jagt. Vi havnede bogstaveligt midt i Fanø jagten.
Og hvilken jagt.
Fanø kan tilbyde al form for jagt.
Denne dag skulle selvfølgelig være på snepper, hvilket Fanø kan pralle af og have en af Danmarks bedste jagt bestand af.
Terrænet er lyng, gran, fyr og klitter, et terræn der på en eventyrlig måde passer til Braccoens temperement og fysik.



Jeg havde Bambi ude først, hun var lidt mådeholden over for terrænet. Men hun er også fortrinsvis anvendt på åben mark og er derfor lidt skeptisk over det mere rå terræn. Så det var godt at den mere erfarne Freddie kunne vise glæden i terrænet.



Som dagen gik fik Bambi dog mere tillid til hendes evner og kunne også smide hæmningenre i lyngen.



Hun stoppede dog op et par gange for lige at få indtrykket fra de store arealer til at lægge sig.



Kaniner har vi ikke i nordjylland, så der var ekstra opmærksomhed omkring de huller der bar færd af frisk kanin.




Vi sluttede dagen af i Christians fars sommerhus, der bar tydeligt prøg af et langt jægerliv. Der snakkede vi om Bambis kuld næste år og muligheden for en Bracco på Fanø. Jeg kan kun sige, at en Bracco vil få et fantastisk liv på denne jagt ø.
Vi fandt flere snepper på dagen, både Freddie og Bambi havde en enkel stand, men som altid, så gik snakken løst på de forkerte tidspunkter og snepperne fik lov at flyve.

Mon ikke duften af Fanø trækker os i den retning en anden dag.

6. dec. 2009

Den første lørdag i december var jeg inviteret på jagt i et af nordjyllands absolut naturperler Uggerby Klitplantage. Denne gang var det uden mine egne hunde.
Til gengæld fik jeg opleve, hvordan en Tysk Vagtelhund arbejder i skov og blev helt igennem imponeret over denne spaniels arbejde på råvildtet.



Ikke en eneste såt uden den underfundige gjalden fra en hund på fod af råvildt.
Det gør det særdeles spændende når musikken fra hunden nærmer sig ens egen post.
Må nok også indrømme, at jeg havde mine chancer, men min fokus var på min første sneppe denne dag. Jeg så selv 12 stykker råvildt. Så det er ikke uden grund, netop denne jagt er legendarisk her i nordjylland.



I den anden såt, blev jeg sat af på en bagpost. Hurtigt derefter fik jeg en naturoplevelse af de størrere. En Tornskade kom flyvende med en fuglekonge i næbet.
I forskrækkelse over at se mig stå midt i skoven, tabte den fuglekongen, der baskende med vingerne faldt til jorden. Tornskaden stod et øjeblik stille i luften, som en tårnfalk, sikkert i dyb undren. Men hurtigt fattede den besindelsen og dykkede ned, samlede fuglekongen op og fløj bort. Der var åbenbart flere på jagt den dag.
30 sekunder efter kommer et stykke råvildt springende forbi mig og jeg stod stadig og var i dyb trance over scenariet med tornskaden, så jeg nåede ikke engang at tænke på at løfte bøssen.
Posten gav dog min første sneppe, så helt igennem en post jeg aldrig vil glemme.



Flemming på vej tilbage fra en bagpost.

Flemming, der havde inviteret mig, satte os af på posterne og jeg har min mistanke om, at jeg blev sat af på nogle ret så gode poster.



Paraden var ikke en af de største på dette terræn, men en af snepperne er min første sneppe.



En helt igennem herlig tradition på denne jagt er overrækkelsen af en sølvsneppe til dem der skyder deres første sneppe i Uggerby. Denne overrækkes af Flemming og det er jo heller ikke dårlig, at han kunne overrække den til en af hans egne gæster.



Men den gamle tradition med at kysse den første sneppe i røven, den havde jeg gemt til at dele med min far. Så han fik hancen for at holde (presse) den, men han var nådig og det blev til et ganske let kys.

28. nov. 2009


Hundene har deres sag for denne sæson. Hver weekend er de ude. Når jeg har både Bambi og Freddie med, da deler vi dagen, så den ene er med om formiddagen og den anden tager eftermiddagen.
Endnu bedre er det, som denne weekend, hvor min far har Freddie med på sin jagt og jeg har Bambi med. Begge gjorde det godt på deres respektive jagter.
Bambi har stadig meget at lære, specielt efterskudsarbejdet. Men førskudsarbejdet er der ikke meget at klage over. Dette resulterede også i en fasan til tasken.
Heldige har vi også været. November har budt på 23 regnvejrsdage, ikke en af dem har været på de weekenddage vi har været på jagt. (banker 3 gange på træet).

21. nov. 2009

En af de få solskins november dage

Endnu en dag med jagt i Trend på denne sjældne solskinsdag i november.
Freddie har arbejdet hårdt hele dagen.




Selvom det ikke belv til meget på tasken.

Men far og Freddie nød hinandens selvskab og jeg nød deres.

15. nov. 2009

Bambi og Freddie gør det godt hver weekend!



Freddie var ude med min far lørdag og det var en stolt bedstefar der kunne fortælle om flot stand og en vandskelig apportering til hånden. Min far har haft hund hele livet, men er nu for gammel til træning af egen jagthund. Så er det godt, at Freddie og min far er et godt team. Hver gang min far kommer i bilen, så hopper Freddie op bag i og vil med på jagt.
Bambi bygger stadig på og har den ene gode oplevelse efter den anden. Denne søndag kunne jeg kvittere med at ramme 2 fasankokke.

Bambi and Freddie do well every weekend.

Freddie was out with my dad on Saturday and it was a proud grandfather who could tell about a perfect point and water retrieving delivered to the hand. My father has had dogs throughout his life but are now too old for the training of his own hunting dog. So it is good that Freddie and my dad is a good team. Every time my dad arrive in his car, Freddie jumps up in the car and want to go hunting.

Bambi has one good experience after another. This Sunday, I could acknowledge her skills with shooting 2 pheasants.

19. okt. 2009

Markprøve

Årets sidste markprøve blev under FJD’s prøve i Hjallerup den 17. Oktober.
Dagen inden havde stormen blæst over Nordjylland, men heldigvis vågnede vi op til en jævn vind fra nord og med letskyet himmel, helt perfekt.
Holdet var blevet blandet af de sidste tilmeldte og bestod af både engelske og kontinentale hunde, for god ordens skyld nævner jeg lige at slippene blev fordelt med engelske for sig og kontinentale for sig.
En rigtig god ide, da de engelske racer går rigtigt hurtig og rigtigt stort.
Bambi starter i en mark fyldt med brændnæller og tidsler. Dette var helt skidt, da hun valgte at gå med meeeeget lette tråd i det ukrudt. Så jeg var godt utilfreds og dommeren ligeså.
Heldigvis havde makker hunden det på samme måde, for det var rigtigt slemme tidsler og rigtigt mange brændnæller.
Andet slip var i samme terræn og derfor ikke meget bedre.
En ruhåret viser dog fremragende evner og får en perfekt situation med agerhøns. Den fik senere sin velfortjente første præmie. En korthåret støder og preller en fasan og dermed færdg for dagen.
Før frokost kommer Bambi ud med kleineren igen, nu på stubmark. Endelig viser hun, hvad Bambi kan.
Helt perfekte slag tager højre kant med hver gang og fanger også venstre side godt. Efter slippet kommer en af damerne over med en engelsk setter og påpeger Bambis arbejde ”Jeg så hende ikke kovende en eneste gang”. Dejligt med lidt medgang efter de første slip.
Over frokosten nævner dommeren også hendes arbejde og understreger, at han vil se hende igen over middag. På dette tidspunkt er Bambi den eneste ud over ”Emma”, den ruhårede der har chance for præmiering.
Hun får chancen i noget højt olieraps. Rigtig god mark til Bambi og hun viser igen flot arbejde, men finder ikke noget.
Får igen chancen i samme type mark. Vinder kommer lidt fra venstre og jeg trækker Bambi over mod venste læhegn, der kunne jo stå en fasan. Ganske rigtigt, hun trækker an og står der, trækker lidt igen og står så fast. Dommeren er laaaaaaaangt væk og det tager laaaaaang tid før han er hos os. Jeg peger lidt panik agtigt mod Bambi, for dommeren kan ikke se hende i det høje raps, han kommer helt op for dernæst at løfte pistolen, nu ser han hende. Jeg siger ”jjjiiiaaaa” hun avancerer og rejser præcist en stor flok agerhøns, hun roder lidt i pletten, hvor de lå, men på kommando kommer hun plads og jeg kobler.
På det tidspunkt var jeg bare lykkelig og lignede vel nærmest Jakob Poulsen efter hans scoring mod Sverige i Parken.
Alle løftede hatten, Bambi og jeg løftede tilbage.
Dagen var omme og vi fik en velfortjent 2. Præmie (Very Good)
En god afslutning på en helt igennem sindsyg sæson med en helt igennem unik Bracco Italiano, der for altid vil stå med velfortjent historie skrivning i bogen om ”Dansk historie for stående hunderacer”
I skrivende stund står Bambi på kanten af kurven med sit hoved bare 20 cm fra midt og venter på aftenens hygge stund. Ja, ja Bambi vi skal nok og hold kæft jeg glæder mig til fremtiden med dig og de hvalpe der måtte komme fra dig.

Kim

13. okt. 2009

BAMBI

Bambi appeared in the last issue of the Danish hunting magazine "Jagt, vildt & våben" modelling for an articel about Bracco Italiano.

Bambi

Bambi

:: Bambi to the left.

Today it was time to make some new photos.

Bambi

Bambi

Bambi

You can see how focused Bambi is. She loves her work and is full of power.

Bambi

Kim giving Bambi directions.

Bambi

Bambi

Bambi

corn field

24. sep. 2009

En jægers bekendelser

Dette er en lille reklame for det at være jæger.

Vi lever i en tidsalder, hvor verden omkrig os påvirker os så ekstremt meget, at det er en konstant stresspåvirkning uden sidestykke i historien.
Vi lever i en verden, hvor krav og forventninger til resultater bliver højere og højere. Dette ikke kun på vores arbejde, men i samfundet generelt.

Tænker vi 50.000 år tilbage, da levede mennesket i meget små samfund måske i grupper/familier/stammer af max 100 individer.
Dagligdagens opgaver var ikke mange, men i høj grad ekstremt vigtige, da de var et spørgsmål om overlevelse.
Det var et jæger/samler samfund og de færdigheder mennesket besad, var i relation til dette samfund.

50.000 år er et splitsekund i en evolutionsmæssig sammenhæng.
Dvs. mennesket har ikke fysisk ændret sig i den periode, men det har vores omkringliggende selvskabte samfund/levevis i høj grad.
Menneskets egenskaber er i største grad indrettet efter den verden vi levede i under jæger/samler samfundet.
Med dette i tankerne forstår jeg godt, hvorfor mit sind og krop reagerer positivt på det at gå på jagt.

Når jeg sidder i en siv bevokset grøft, med Freddie ved min side, ventende, spejdende, lyttende efter om en and eller gås skulle komme forbi, således jeg kan rejse mig op, sigte, skyde og forhåbentligt ramme og dermed give muligheden for, at Freddie kan apportere anden hjem til mig og fuldende en jagtdag, da kan jeg på en mærkelig måde mærke, at jeg tilfredsstiller en urkraft jeg ikke i det daglige får tilfredsstillet.

Denne tilfredsstillelse renser mit sind, opfylder et behov og sætter min person i balance.

Jeg tror ikke det er drabet på en enkel and der giver mig en tilfredsstillelse.
Det er kombinationen af, den forberedelse der skal til (det rigtige tøj skal findes frem, våbnet skal klargøres m.m.), den tålmodighed og venten man ikke kan komme uden om før anden kommer forbi, det simple samarbejde der skal være imellem hund og jæger, de færdigheder man må besidde for at finde det rette skjul, samt de færdigheder der skal til for at ramme anden (de kunne være bedre).
En kombination af problemstillinger og opgaver urmennesket stod overfor dagligt og netop derfor måske rammer mig så hårdt, da jeg netop her er, hvad jeg skal være, det simple urmenneske.


Sidst, men ikke mindst, så får jeg også den helt igennem fuldendte tilfredshed det er at spise en stegt and med friske vildmose kartofler og brun sovs til, en and der har levet et liv, som ælling med sin andemor, imellem siv og åkander gnaskende på alt hvad naturen tilbyder en lille lykkelig ælling (og ikke i en andefarm iblandt 1000 andre ænder uden tilgang til en sø eller andet godt), en and der forender i en split sekund (og ikke under en lang transport til et slagtehus), en and jeg helt igennem viser min fulde respekt igennem alt, hvad jeg gør af forberedelse til jagt, træning af hund, tålmodig venten og forsøget på at give det perfekte skud der i sekundet fjerner livet i anden og på en mærkværdig måde overfører det til mig og min person.

Efter en søndag aften at have været rigtig jæger, så kan jeg med et smil tage på arbejde igen og være det moderne menneske.

Jeg kan stærkt anbefale det at være jæger til alle.

I bund og grund så er det det vi er skabt til, dette er min bekendelse.

Kim

17. sep. 2009

Bambi the one and only!

Here's the story about one great Bambi! Read more at netnatur.dk

11. sep. 2009

1st price excellent in openclass, fieldtrial in Grenå

Efterårets 2 første markprøver kunne ikke have gået meget bedre.

Lørdag den 5. september i Grenå, åben klasse.

I første slip er Bambi ude med en ruhåret i stubmark.
Bambi går lidt langsomt, men det viser sig hun skal lave stort og derefter er farten fin igen.
Da vi skal krydse en lille overbegroet kanal, siger terræn lederen godt nok, at vi skal gå forbi den.


Det hørte Bambi godt nok ikke, så hun vælger at hoppe over.
Da hun hænger i luften kan alle inklusiv Bambi godt se, at den fiser.
Så hun falder 2 meter ned i en å der er ret så kraftig strø i.
Jeg vælger at ignorere dette og hun kommer også op igen og søger videre, men i gennemblødt udgave.
På den anden side af kanalen er det også stub.
Begge hunde er meget koncentreret i deres søg og da de laver et flot kryds søg, da går det pludseligt galt.
En 30 kilos Bracco og en 30 kilo + ruhåret løber direkte ind i hinanden med et ordentligt brag, så hårdt, at begge slår en kolbøtte i luften.
Begge hunde kigge lige hinanden i øjnene og ryster sig, men heldigvis skete der ikke noget og de søger begge videre.
30 sekunder senere står Bambi der, stand!
Jeg går op til hende, dommeren giver tilladelse til avancering, jeg avancerer Bambi, hun går fint frem, agerhønen kommer i luften, Bambi respekterer både flyvende fugl og agerhøne.
Perfekt situation.
Men dagen er ikke omme, da Bambi skal ud og have de 20 minutter det kræver.
Det får hun på en græsmark og der viser hun det der skal til.
Den første 1. præmie i åben klasse til en Bracco Italiano i Danmark er i hus.
Endnu engang skriver Bambi Danmarks historie.

Søndag den 6. september i Overlade. Åben klasse.

Bambi skal først op, som nummer 7. Da vi står og venter på vores tur, bliver en flok agerhøns støt ude i marken, som er en god tung roemark. En af agerhønsene flyver lige op til vores gruppe der står klar med hundene.
Den ligger an til landing imellem vores ben, men en ruhåret griber den i luften.
Agerhønen afleveres fint og uden skader til føreren og bliver derefter sat ud i læhegn.
Men jeg skal lige love for at hundene blev tændte.
Det går endda så galt, at lige før Bambi skal ud, så flyver der en agerhøne hen over hovedet på os og sætter sig 50 meter ude i marken. Det havde Bambi jo set. Så i sit første slip går hun direkte ud og tager stand. Jeg melder standen, men før jeg når op til Bambi har hun selv løst, men ingen fugl.
Fuglen løber, for Bambi følger et spor og tager stand hele tiden, men hun kan ikke sætte den og jeg må kalde Bambi tilbage (der dog var lidt svært).


Bambi gør her i sit første slip noget ujævnt i roerne.
Men hun kommer ud i 2 slip mere i roer og går bedre og bedre.
Sidst på dagen har hun stadig chancen og får et slip i lusern og stubmark.
Fart og stil er helt perfekt, hvad dommeren under slippet ikke kan lade være med at sige højlydt, til min store glæde. Men ak, Bambi tager stand og 50 cm foran hende letter der en fasanhøne.
Det er ikke godt nok i åben klasse og dagen er færdig, men hun var med hele dagen og gjorde sig positivt bemærket hos samtlige hundeførere.

Hold da helt kæft jeg glæder mig til fremtiden med Bambi, samt hendes hvalpe er deres ture på markerne.

Kim

Foto: Johannes Mørch

3. sep. 2009

Hunting season is off to a really good start!

1 sept 2009 - Freddie

True to their tradition Kim and his father Uffe, left very early for this seasons first hunting day! And a great success it was! Freddie and "her" goose.

25. aug. 2009

Last days of summer

Kim & Freddie

Kim & Freddie