Efterårets 2 første markprøver kunne ikke have gået meget bedre.
Lørdag den 5. september i Grenå, åben klasse.
I første slip er Bambi ude med en ruhåret i stubmark.
Bambi går lidt langsomt, men det viser sig hun skal lave stort og derefter er farten fin igen.
Da vi skal krydse en lille overbegroet kanal, siger terræn lederen godt nok, at vi skal gå forbi den.
Det hørte Bambi godt nok ikke, så hun vælger at hoppe over.
Da hun hænger i luften kan alle inklusiv Bambi godt se, at den fiser.
Så hun falder 2 meter ned i en å der er ret så kraftig strø i.
Jeg vælger at ignorere dette og hun kommer også op igen og søger videre, men i gennemblødt udgave.
På den anden side af kanalen er det også stub.
Begge hunde er meget koncentreret i deres søg og da de laver et flot kryds søg, da går det pludseligt galt.
En 30 kilos Bracco og en 30 kilo + ruhåret løber direkte ind i hinanden med et ordentligt brag, så hårdt, at begge slår en kolbøtte i luften.
Begge hunde kigge lige hinanden i øjnene og ryster sig, men heldigvis skete der ikke noget og de søger begge videre.
30 sekunder senere står Bambi der, stand!
Jeg går op til hende, dommeren giver tilladelse til avancering, jeg avancerer Bambi, hun går fint frem, agerhønen kommer i luften, Bambi respekterer både flyvende fugl og agerhøne.
Perfekt situation.
Men dagen er ikke omme, da Bambi skal ud og have de 20 minutter det kræver.
Det får hun på en græsmark og der viser hun det der skal til.
Den første 1. præmie i åben klasse til en Bracco Italiano i Danmark er i hus.
Endnu engang skriver Bambi Danmarks historie.
Søndag den 6. september i Overlade. Åben klasse.
Bambi skal først op, som nummer 7. Da vi står og venter på vores tur, bliver en flok agerhøns støt ude i marken, som er en god tung roemark. En af agerhønsene flyver lige op til vores gruppe der står klar med hundene.
Den ligger an til landing imellem vores ben, men en ruhåret griber den i luften.
Agerhønen afleveres fint og uden skader til føreren og bliver derefter sat ud i læhegn.
Men jeg skal lige love for at hundene blev tændte.
Det går endda så galt, at lige før Bambi skal ud, så flyver der en agerhøne hen over hovedet på os og sætter sig 50 meter ude i marken. Det havde Bambi jo set. Så i sit første slip går hun direkte ud og tager stand. Jeg melder standen, men før jeg når op til Bambi har hun selv løst, men ingen fugl.
Fuglen løber, for Bambi følger et spor og tager stand hele tiden, men hun kan ikke sætte den og jeg må kalde Bambi tilbage (der dog var lidt svært).
Bambi gør her i sit første slip noget ujævnt i roerne.
Men hun kommer ud i 2 slip mere i roer og går bedre og bedre.
Sidst på dagen har hun stadig chancen og får et slip i lusern og stubmark.
Fart og stil er helt perfekt, hvad dommeren under slippet ikke kan lade være med at sige højlydt, til min store glæde. Men ak, Bambi tager stand og 50 cm foran hende letter der en fasanhøne.
Det er ikke godt nok i åben klasse og dagen er færdig, men hun var med hele dagen og gjorde sig positivt bemærket hos samtlige hundeførere.
Hold da helt kæft jeg glæder mig til fremtiden med Bambi, samt hendes hvalpe er deres ture på markerne.
Kim
Foto: Johannes Mørch
3 kommentarer
Congratulations!! Well done Bambi and Kim!!!! Mauro is very proud on his sister (and a little bit jalous I think). Hugs from us.
Super flot Kim og Bambi. Det er fortjent...
Hilsen John M.
Ni är så duktiga! Kul att få läsa om provet. Grattis igen!!
Send en kommentar