21. sep. 2015

BiancoRosso skriver historie

Rikke Pyndt Brøndum har med MARKPR KBHV12 Biancorosso Bruno Cipolla (Alfredo) denne weekend bestået Dansk Fuldbrugsprøve med en 3. Præmie.

Aldrig før har en Bracco Italiano været på en Dansk Fuldbrugsprøve. Den første har nu bestået.

Det er en ekstremt stolt opdrætter der siger TILLYKKE til dette superpar fra Falster.

Endnu engang skriver BiancoRosso historie for racen i Danmark!

Dette resultat er til dato langt det flotteste resultat nogen Bracco Italiano har opnået i Danmark.

Fuldbrugsprøven er meget krævende og strækker sig over to dage, samt indeholder discipliner fra forskellige svære apporteringer over en Markprøve til en Schweissprøve. Kun mentalt stærke og særdeles godt trænet jagthunde består denne prøve.

Dette resultat er samtidigt en markering af den vilje og den ånd os der vil jagthunden med racen Bracco Italiano i Danmark arbejder med.


Rikke og Alfredo viser med dette resultat en ny standard for racens potentiale, som alsidig stående jagthund i Danmark. Noget vi alle der ønsker racen, som en del af de stående jagthunde racer i Danmark, skal stræbe efter.