6. dec. 2009

Den første lørdag i december var jeg inviteret på jagt i et af nordjyllands absolut naturperler Uggerby Klitplantage. Denne gang var det uden mine egne hunde.
Til gengæld fik jeg opleve, hvordan en Tysk Vagtelhund arbejder i skov og blev helt igennem imponeret over denne spaniels arbejde på råvildtet.



Ikke en eneste såt uden den underfundige gjalden fra en hund på fod af råvildt.
Det gør det særdeles spændende når musikken fra hunden nærmer sig ens egen post.
Må nok også indrømme, at jeg havde mine chancer, men min fokus var på min første sneppe denne dag. Jeg så selv 12 stykker råvildt. Så det er ikke uden grund, netop denne jagt er legendarisk her i nordjylland.



I den anden såt, blev jeg sat af på en bagpost. Hurtigt derefter fik jeg en naturoplevelse af de størrere. En Tornskade kom flyvende med en fuglekonge i næbet.
I forskrækkelse over at se mig stå midt i skoven, tabte den fuglekongen, der baskende med vingerne faldt til jorden. Tornskaden stod et øjeblik stille i luften, som en tårnfalk, sikkert i dyb undren. Men hurtigt fattede den besindelsen og dykkede ned, samlede fuglekongen op og fløj bort. Der var åbenbart flere på jagt den dag.
30 sekunder efter kommer et stykke råvildt springende forbi mig og jeg stod stadig og var i dyb trance over scenariet med tornskaden, så jeg nåede ikke engang at tænke på at løfte bøssen.
Posten gav dog min første sneppe, så helt igennem en post jeg aldrig vil glemme.



Flemming på vej tilbage fra en bagpost.

Flemming, der havde inviteret mig, satte os af på posterne og jeg har min mistanke om, at jeg blev sat af på nogle ret så gode poster.



Paraden var ikke en af de største på dette terræn, men en af snepperne er min første sneppe.



En helt igennem herlig tradition på denne jagt er overrækkelsen af en sølvsneppe til dem der skyder deres første sneppe i Uggerby. Denne overrækkes af Flemming og det er jo heller ikke dårlig, at han kunne overrække den til en af hans egne gæster.



Men den gamle tradition med at kysse den første sneppe i røven, den havde jeg gemt til at dele med min far. Så han fik hancen for at holde (presse) den, men han var nådig og det blev til et ganske let kys.

1 kommentarer

Ala D'Oro sagde ...

In boca a lupo KIM!!!!
Kisses from Zuidermeer