30. sep. 2013

Et par gode situationer

Lørdag kom John Markussen forbi med Luna og det blev til et par rigtigt gode situationer:

Video 1

Video 2

8. sep. 2013

Den gamle kan endnu!


Det er Markprøve tid. Fokus er på Båtsman. Men da Luna kom i løbetid og var meldt til i dag fik vi lov til at bytte hende ud med gamle Bambi. Det resulterede i en 3. Præmie.
Bambi har ikke været på prøve i flere år, men har selvfølgelig været på jagt.
Hun gik dog fantastisk, men dummede sig på en høne.
Fik dog til slut en stærk situation på en flok agerhøns og præmieringen var hjemme på en svær dag, hvor kun fire hunde ud af 19 fik præmie.

Båtsman dummer sig (Lydigheden), men gik rigtigt flot i første slip. Nok det bedste han har gjort. Så det skal nok komme. Har dog her en del at arbejde med endnu.

Tak til John for at være hundeholder i dag.





1. sep. 2013

Markvildtlaug, Bedst i Gruppe 7, træning og Fodbold

Det er godt nok en travl tid.

Dette år har jeg været initiativ tager til Løkken/Vrensted Markvildtlaug. Heri ligger der en masse arbejde, men arbejdet har et formål der har direkte tråd i arbejdet med hundene. Laugets formål er at få bedre forhold for agerhøns og dermed flere af dem.

Pt. er størrelsen på 1800 hektar og disse skal søges igennem med stående hunde to gange om året for at tælle bestanden af agerhøns. Første gang var i går. Det betød trætte hunde, men også rigtig god træning.

Området vil også på sigt blive brugt til KJS Markprøven. Så der ligger også noget givende for foreningsarbejdet.


Sidste weekend var jeg på udstilling med Båtsman.

Endnu engang gik det rigtigt flot. Han opnåede at blive Bedst i Gruppe 7. Hvilket betød, at børnene fik en pokal til hylden.

Træningen op mod markprøverne fortsætter, selvom det efterhånden er svært at finde tiden.

Freja er begyndt på fodbold og allerede i en alder af 7 år skal der køres til fordboldkampe i hele Nordjylland. (Det ender nok med at jeg skal stå og træne hund på sidelinjen)