9. dec. 2009

Fanø og Bracco

I forbindelse med den tiltagende interesse for jagt med en Bracco Italiano, havde en herre fra Fanø ringet og spurgt til racens evner.
I den forbindelse spurgte han om jeg ikke kunne tage ned til øen og vise hundene på praktisk jagt.
Dette kunne jeg selvfølgelig ikke afslå, eftersom Fanø er en kendt jagtperle med helt fantastiske natur/jagt områder.
Jeg tog både Bambi og Freddie med, samt min far der altid er klar på en god jagtoplevelse.
Vi blev modtaget af Christian og Jesper, 2 helt igennem fuldtidsjægere, der på denne tid af året kun tænker jagt. Vi havnede bogstaveligt midt i Fanø jagten.
Og hvilken jagt.
Fanø kan tilbyde al form for jagt.
Denne dag skulle selvfølgelig være på snepper, hvilket Fanø kan pralle af og have en af Danmarks bedste jagt bestand af.
Terrænet er lyng, gran, fyr og klitter, et terræn der på en eventyrlig måde passer til Braccoens temperement og fysik.



Jeg havde Bambi ude først, hun var lidt mådeholden over for terrænet. Men hun er også fortrinsvis anvendt på åben mark og er derfor lidt skeptisk over det mere rå terræn. Så det var godt at den mere erfarne Freddie kunne vise glæden i terrænet.



Som dagen gik fik Bambi dog mere tillid til hendes evner og kunne også smide hæmningenre i lyngen.



Hun stoppede dog op et par gange for lige at få indtrykket fra de store arealer til at lægge sig.



Kaniner har vi ikke i nordjylland, så der var ekstra opmærksomhed omkring de huller der bar færd af frisk kanin.




Vi sluttede dagen af i Christians fars sommerhus, der bar tydeligt prøg af et langt jægerliv. Der snakkede vi om Bambis kuld næste år og muligheden for en Bracco på Fanø. Jeg kan kun sige, at en Bracco vil få et fantastisk liv på denne jagt ø.
Vi fandt flere snepper på dagen, både Freddie og Bambi havde en enkel stand, men som altid, så gik snakken løst på de forkerte tidspunkter og snepperne fik lov at flyve.

Mon ikke duften af Fanø trækker os i den retning en anden dag.

0 kommentarer