En fantastisk weekend!
Lørdag bød på jagt inviteret af nabo. Dette var årets første egentlige jagt dag for Bambi og hvilken dag.
Hun bød på 5 rigtigt gode situationer på fasan. Fire var på høner, men en enkel kok, som dog ikke var udfarvet og derfor nåede jeg ikke at skyde (tvivlede!). Dertil havde hun stand på to råvildt og denne dag kunne jeg holde hende på alt råvildtet. Hun knoklede hele dagen og helt igennem en rigtigt god dag.
Søndag var hun godt træt og fik lov at hvile sig, for det var fortjent.
Søndag fik vi besøg fra Sverige med to dejlige Bracco tæver. Her fik vi sammen med Båtsman flere gode situationer med agerhøns og fasan. Specielt en, hvor en tæve har en rigtig flot stand og Båtsman sekunderer, hvilket jeg ikke har set ham gøre før. Det var sgu noget der varmede.
Den unge tæve fik sine første fugle i næsen og det er altid en stor oplevelse når lysten til fugl bliver bekræftet og duften for altid er blevet indprintet i rygsøjlen på den unge hund.
0 kommentarer
Send en kommentar