17. mar. 2013

Rå koldt Forår

Denne weekend stod på markprøver igen.

Lørdag var både John/Luna og jeg/Båtsman i ilden.

Som sidste weekend var forholdene dårlige. Vejret viste sig igen med en kold og tør østenvind, hvilket gjorde det svært for alle hundene.

På hele prøven var der to præmieringer. Desværre ingen til os med Braccoer. Det skal dog siges, at John og Luna igen viste sig frem og var med helt til sidste slip.

Båtsman glimrede sig med ulydighed af den trælse slags. Men det er netop på prøver man finder de steder, hvor der skal sættes ind på træningen.

De to første billeder er fra lørdag.

Søndag var jeg og Båtsman de eneste med Bracco hatten på.
Det var rent ud sagt hårde betingelser igen. Sne, blæst og minus grader fik fuglene til at holde sig væk fra markerne og dem vi fandt var ret ustyrlige.
Bare en 3. Præmie blev det til en korthåret. Men det var også flot med dagens forhold!

Båtsman gik dog fint og han kunne have gået bedre havde jeg ikke holdt ham tilbage med fløjten. Jeg ville have ham til at gå lidt mindre i dag, samt ikke forstyre makkerhund.

Han kom ud i tre slip, hvilket jeg er meget fint tilfreds med. Sidste slip fandt han råvildt. For fuld hals efter dem får han vendt en enlig rå og kommer løbende tilbage med hende foran hele forsamlingen. Han har så meget fart på, at han når ind på en meters afstand af hende. Hun hopper over en å og Båtsman kommer tilbage. Prøven er slut, men han viste hals, jagtiver og en gevaldig fart.

De sidste to weekender har været svære forhold.

Men det har været en utrolig glæde at møde op til markprøverne og blive modtaget, som en helt naturlig del af prøverne. Takket være Bambi og hendes A-Kuld, så er vi nu en helt accepteret del af de nordjyske markprøver. Det er virkelig en glæde og snakke med ligesindede om alt omkring hundearbejde, markprøver, Braccoer, fremtiden m.m.

De sidste to billeder er fra i dag (søndag) 











0 kommentarer