Lørdag deltog jeg selv med Båtsman i åben klasse. Vejret lovede ikke godt. Med en hård vind fra øst er det altid svært og når den er i minus grader fra morgenstunden, da gør det ikke forholdende bedre.
Båtsman er stadig umoden og der mangler stadigvæk væk nogle ting. Men de sidste 14 dages træning har vist nogle rigtigt gode takter. Desværre var dette ikke i første slip. Det var, som han blev lidt forvirret over mine signaler. Måske det var min ivrighed for resultat. Jeg kunne ikke genkende ham på arbejdet.
Jeg tog det dog, som et skulderklap, at vi var sat på hold kun med ruhåret og korthåret. Det kunne være et signal fra prøvelederen om de forventninger der nu ligger på racen i Danmark.
Over middag startede han dog fint ud, men det holdt kort, da han stødte en enlig høne og prellede. Så jeg fik lov at køre hjem klokken et.
Søndag skulle vi afsted igen. Denne gang i følgeskab med John og Luna.
Vejret var ikke blevet bedre. Endnu hårdere vind, endnu koldere og endda med snebyger. Det blev en dag med røde kinder.
Det eneste jeg havde fokus på, var at Båtsman skulle starte ud fint. Det gjorde han også. Farten var fin, god galop men selvfølgelig tung i forhold til de lettere korthårede. Han havde et enkelt lidt for stort slag ud til venstre, men tilbage igen tager han fin stand på åben stubmark. Jeg når lige at melde standen, da parhøns letter uden Båtsman er skyld i dette. Dagen igennem skulle det vise sig at de sad meget let og kun få hunde fik fært af dem. Men Båtsman fandt dem, tog standen, ja og så prellede han. Surt, men jeg fik set det jeg ville og prelningen skal bare trænes væk.
Dagen var heldigvis ikke ovre da John og Luna var på banen. Det var en fornøjelse at være tilskuer denne dag. Alle hundene havde det svært. Mange nåede slet ikke at få fært før de simpelthen løb ind i parhøns. Så stille og roligt faldt motivationen både hos førere og hunde. Ved et tiden var der blevet skudt over en hund. Vinden og kulden tog efterhånden modet ud af de fleste.
Men i Lunas andet slip skete det vidunderlige. Pludselig stod hun der, stiv som en statue. John fik meldt standen og på en klar avancering lettede parhøns. John kunne næsten ikke få fløjten i munden, så Luna tog lige en 4 meters paraderunde før hun stoppede op. Men skud var der og det skulle vise sig, at John og Luna opnåede en 3. præmie.
Dermed blev dette den kun fjerde danske Markprøvepræmiering til en Bracco Italiano i Danmark.
Jeg kan med glæde og stolthed konstatere, at tre af disse er Bambi, Alfredo og Luna. Alle en del af Kennel BiancoRosso.
Luna opnåede dermed titlen MARKPR!
John og Luna efter en kold, men vellykket dag.
Jeg kan mærke en positiv indstilling på markprøver i relation til racen Bracco Italiano.
Da jeg startede med Bambi for år tilbage, da var der megen uvidenhed omkring racen og mange troede kun, at den var en udstillingshund. Til tider var der skepsis omkring ens deltagelse.
Nu mærker jeg en helt klart respekt for racen blandt markprøvefolket. Racen anerkendes og man mærker en helt klar følelse af tilhør på markprøvedagen.
Dette gør også lysten for markprøve er styrket. Det er ikke kun arbejdet på marken der er tællene, det er også det sociale, den gode snak imellem slip og grilpølsen ved afslutningen.
Jeg kan kun opfordre til, at flere med Bracco Italiano, men også andre små stående jagthunderacer giver sig i kast med denne aktivitet. Det er sundt for hund, race og fører!
0 kommentarer
Send en kommentar