Lørdag holdt vi hønsejagt i Hjallerup. Let vind fra sydvest og høj solskin betød, at vi kunne holde denne, for Braccoen, helt rigtige jagtform i skjorteærmer. Hvilket også betød, at dagen blev en nydelse for hunde og jægere.
Terrænerne er helt perfekte til agerhøns - stub, græs, stub med raps, kartofler - et paradis for stående jagthundearbejde. Derfor var det noget sørgeligt, at vi ikke fandt høns. Vi havde dog flere haresituationer - med positiv udgang. (Bambi var IKKE på haretur).
Båtsman var også ude på et enkelt slip. Han fandt en vagtel, som blev jagtet ud over marken. Vagtlen er en trækfugl og båtsman får nok snart erfaring nok til at lære, at en fugl på vingerne kan ikke fanges.
Det var primært Bambi der blev brugt eftersom hun på grund af alder og erfaring holder det bedste søg og vi ville få de bedste chancer for fugl med hende.
Gunnar holdt også en god stil og kunne nyde nogle gode slip fra Bambi.
Selvom det var varmt holdt Bambi tempoet over dagen. Bambi har en god evne til at finde et tempo der holder længere tid. Var det for 2 år siden havde hun nok lagt for hurtigt ud og gået træt efter et par slip. Det er tydeligt hun nu er en erfaren dame der godt ved, at jagt ikke bare er en markprøve på 3-4 slip.
Det var ikke meget fløjten skulle bruges i dag.
Terrænerne giver forhåbninger om en god jagtsæson.
Dagen er forbi, bøssen er knækket og tungen hænger noget langt ud af munden.
En rigtig dejlig dag i godt selskab med Gunnar, John, Luna, Båtsman, Freddie og Bambi.
1 kommentarer
Det er godt vi ikke er ved at dø af sult... :o)
Send en kommentar