Morgen strand tur

Det er koldt derude, men ikke for koldt til en morgen tur på stranden.

Skulle nogle undre sig over de her nummerede skilte der befinder sig rundt omkring på de danske strande, så er de en del af beredskabet.
Kommer du ud for en ulykke på stranden eller du observerer en ulykke.
Så skal du bare i din alarmering meddele nærmeste skilte nummer og redningstjenesten (Søværnets Operative Kommando, Falck, politi, m.m.) kan altid præcist finde frem til stedet.



På vejen hjem var det tydeligt, at ikke kun fasanerne nyder godt af det foder vi Børge, Henrik og jeg putter i tønderne.


Læg mærke til Freddie og hendes lyst til at jagte måger.
Samme lyst har Bambi også, men jeg har trænet det væk, da prellning ikke er godt.

Årets sidste jagt i Hjallerup

Årets sidste jagt blev afholdt i det skønneste solskin og i frostvejr. Men inden da skulle hytten lige varmes op med gasbrænder og masser af stearinlys. Einer og jeg var de første, så vi tørnede til og hytten var klar til de andres ankomst.

Traditionen tro er denne sidste jagt nok mere socialhygge end jagt. Christian havde lave vildtgryde. Men ærgeligt nok, så gled han på trappen derhjemme og vi fik kun lov at smage resterne af en ellers fyldt gryde. Tilgengæld blev en masse villakatte glade for gratis vildtgryde.

Det var tydeligt, at dagen skulle blive smuk, da vi trådte ud i de stærkeste solskinsstråler.


Ud over et par Braccoer (Freddie og Bambi), så er de faste hunde en Breton (Sif) og en Fieldtrial Spaniel (Soffie), begge helt igennem herlige hunde. Soffie har haft et kuld i år og en af hvalpene gør sig allerede godt på jagt. Men Soffie en også en helt igennem stærk jagthund,

Det blev en smuk dag, me også den hårdeste i denne sæson. Sneen lå med en froststærk skorpe og dette gjorde det ekstra tungt både for hunde og førere.

Freddie kan lige ses under den første mølle. Men på dette tidspunkt kunne man godt mærke, at kræfterne var ved at slippe op.

Efter maden tog jeg Bambi ud på en lille tur. Sneen var ikke hendes stærke side, men hun tog stand for en hare, som vi selvfølgelig lod løbe.

Per fik sig en sneppe i skoven, der på dagen var eneste vildt der blev nedlagt.

Men priorieten var også koncentreret omkring rå hygge i røg og damp.

Frisk luft på stranden

Julehilsen fra Tyskland

I dag fik vi en hjertelig julehilsen fra Tyksland og Atilo med familie.

Et godt nytår til Atilo, Bernd, Tanja, Hagen og Henk skal lyde fra det nordlige Danmark.

En Smuk Dag

Letskyet, med en del sol, sådan var udsigten for dagen i dag og den holdt.
Med Bambi og Freddie var jeg endnu engang på jagt i Hjallerup.
Freddie tog formiddagen og havde en stram stand på en høne, som jeg missede.
Over middag havde Bambi en lign. situation med kok. Jeg valgte dog at tage den forkerte side af læhegnet og den fløj ud på avancering på den anden side. Den fløj ned langs kæden af skytter og måtte ved sidste mand lade livet.
Jeg selv fik en bekkasin på dagen.
Men det flotteste syn var 200 gæs og 200 sangsvaner der lettede foran os i et spetakkel af sang og vingeslag.

Hvad var det Bambi?

I dag fandt Bambi en påkørt husmår.
Jeg havde først tænkt mig at træne apportering til sommer, men da jeg kaldte på Bambi, da kom hun med den i gabet.
Satte sig pænt (efter et par runder) og afleverede perfekt.
Måske hun alligevel kan klare ræven til sommer.




Grebet virker helt perfekt for en Bracco. Læberne godt ud til siden, så de ikke kommer i vejen på en lang apportering. Læbernes fejlplacering er tit og ofte derfor jagthunde vil skifte greb på byttet. Det skal de have lov til dog uden at slippe byttet. Det er kun den erfarne jagthund der griber korrekt fra start.

Fanø og Bracco

I forbindelse med den tiltagende interesse for jagt med en Bracco Italiano, havde en herre fra Fanø ringet og spurgt til racens evner.
I den forbindelse spurgte han om jeg ikke kunne tage ned til øen og vise hundene på praktisk jagt.
Dette kunne jeg selvfølgelig ikke afslå, eftersom Fanø er en kendt jagtperle med helt fantastiske natur/jagt områder.
Jeg tog både Bambi og Freddie med, samt min far der altid er klar på en god jagtoplevelse.
Vi blev modtaget af Christian og Jesper, 2 helt igennem fuldtidsjægere, der på denne tid af året kun tænker jagt. Vi havnede bogstaveligt midt i Fanø jagten.
Og hvilken jagt.
Fanø kan tilbyde al form for jagt.
Denne dag skulle selvfølgelig være på snepper, hvilket Fanø kan pralle af og have en af Danmarks bedste jagt bestand af.
Terrænet er lyng, gran, fyr og klitter, et terræn der på en eventyrlig måde passer til Braccoens temperement og fysik.



Jeg havde Bambi ude først, hun var lidt mådeholden over for terrænet. Men hun er også fortrinsvis anvendt på åben mark og er derfor lidt skeptisk over det mere rå terræn. Så det var godt at den mere erfarne Freddie kunne vise glæden i terrænet.

Som dagen gik fik Bambi dog mere tillid til hendes evner og kunne også smide hæmningenre i lyngen.

Hun stoppede dog op et par gange for lige at få indtrykket fra de store arealer til at lægge sig.

Kaniner har vi ikke i nordjylland, så der var ekstra opmærksomhed omkring de huller der bar færd af frisk kanin.

Vi sluttede dagen af i Christians fars sommerhus, der bar tydeligt prøg af et langt jægerliv. Der snakkede vi om Bambis kuld næste år og muligheden for en Bracco på Fanø. Jeg kan kun sige, at en Bracco vil få et fantastisk liv på denne jagt ø.
Vi fandt flere snepper på dagen, både Freddie og Bambi havde en enkel stand, men som altid, så gik snakken løst på de forkerte tidspunkter og snepperne fik lov at flyve.

Mon ikke duften af Fanø trækker os i den retning en anden dag.

Den første lørdag i december var jeg inviteret på jagt i et af nordjyllands absolut naturperler Uggerby Klitplantage. Denne gang var det uden mine egne hunde.
Til gengæld fik jeg opleve, hvordan en Tysk Vagtelhund arbejder i skov og blev helt igennem imponeret over denne spaniels arbejde på råvildtet.

Ikke en eneste såt uden den underfundige gjalden fra en hund på fod af råvildt.
Det gør det særdeles spændende når musikken fra hunden nærmer sig ens egen post.
Må nok også indrømme, at jeg havde mine chancer, men min fokus var på min første sneppe denne dag. Jeg så selv 12 stykker råvildt. Så det er ikke uden grund, netop denne jagt er legendarisk her i nordjylland.

I den anden såt, blev jeg sat af på en bagpost. Hurtigt derefter fik jeg en naturoplevelse af de størrere. En Tornskade kom flyvende med en fuglekonge i næbet.
I forskrækkelse over at se mig stå midt i skoven, tabte den fuglekongen, der baskende med vingerne faldt til jorden. Tornskaden stod et øjeblik stille i luften, som en tårnfalk, sikkert i dyb undren. Men hurtigt fattede den besindelsen og dykkede ned, samlede fuglekongen op og fløj bort. Der var åbenbart flere på jagt den dag.
30 sekunder efter kommer et stykke råvildt springende forbi mig og jeg stod stadig og var i dyb trance over scenariet med tornskaden, så jeg nåede ikke engang at tænke på at løfte bøssen.
Posten gav dog min første sneppe, så helt igennem en post jeg aldrig vil glemme.

Flemming på vej tilbage fra en bagpost.

Flemming, der havde inviteret mig, satte os af på posterne og jeg har min mistanke om, at jeg blev sat af på nogle ret så gode poster.

Paraden var ikke en af de største på dette terræn, men en af snepperne er min første sneppe.



En helt igennem herlig tradition på denne jagt er overrækkelsen af en sølvsneppe til dem der skyder deres første sneppe i Uggerby. Denne overrækkes af Flemming og det er jo heller ikke dårlig, at han kunne overrække den til en af hans egne gæster.



Men den gamle tradition med at kysse den første sneppe i røven, den havde jeg gemt til at dele med min far. Så han fik hancen for at holde (presse) den, men han var nådig og det blev til et ganske let kys.