2. aug. 2013

Bestået!

Sommeren har været fyldt med først og fremmest en fantastisk sommer med børn og familie. Djurs og Fårup Sommerland, samt ikke mindst Løkken strand har været en ren fornøjelse.

Men det blev også til lidt hundetræning.

Det endte med at DKCH DKV12 DKKV12 Biancorosso Baldo Di Gregorio (Båtsman)
og jeg deltog på Pointer Klubbens Nordjyske apporteringsprøve og bestod med 23 point (8 på kanin, 8 på duer og 7 i vand).

Dermed blev Båtsman den bare tredie Bracco Italiano der består og tilskrives en dansk officiel apporteringsprøve. Endnu mere glædeligt er det, at alle beståede er fra Kennel Biancorosso.

Tryk her for at se billede af en Bracco Italiano i Engelsk selskab.

Der har også været travlt med etablering af Løkken/Vrensted Markvildtlaug. Vi er oppe på over 1000 hektar, hvorunder indsatsen for haren og agerhønen sættes i fokus. Dette helt i tråd med de nye nationale forvaltningsplaner for haren og agerhønen.

Der skal afholdes tælling den 31. august og har det interesse for dig, så kontakt mig venligst.

0 kommentarer