Jeg møder til tider total uforståelse for, hvorfor jeg træner mine hunde, som man træner de etablerede stående jagthunderacer i Danmark. Den uforståelse kommer desværre fra nogle af de mest etablerede Bracco mennesker her i Norden og nogle, som jeg ellers har stor respekt for.
Der er flere forskellige argumenter for min træning:
1. En moderne stående jagthund skal i Danmark kunne begå sig på alsidig jagt. I Danmark vil hunden møde forskellige udfordringer. Disse udfordringer er for apporteringen endda lovgivet. De forskellige prøver for stående jagthunde i Danmark forsøger at imødekomme de krav der er på jagt i Danmark. Der findes intet bedre end en god jagtdag med sin hund. Kan hunden sit arbejde, så bliver dagen god.
2. Bracco Italiano har det i sig. Den kan det alle de andre stående jagthunde kan. Den har svage sider og den har stærke sider, men det har alle racer. Det må aldrig blive en undskyldning for ikke at træne og deltage. Det er i mine øjne en hån mod racen, men specielt også mod den enkelte hund og dens muligheder for et indholdsfyldt liv med aktiviteter og jagt.
3. Skal racen udvikles og forbedres, så kræver det test på lige vilkår. Det går man på de jagtlige prøver. Akkurat, som man på udstilling forsøger at finde de flotteste individer til avl, så tester man på prøver de bedste kvaliteter på egenskaber. Det kræver dog noget mere træning at gå på jagtlige prøver end at gå venstre om i en udstillingsring. Derfor skal der trænes. Desuden er træning mod jagtlige prøver en fantastisk aktivering for hund og fører.
