I dag var det jagt i Løkken-Vrensted Jagtforening. Sjovt nok var det første gang jeg deltog i den lokale jagtforenings fældes jagt. Men det blev en dejlig debut.
Man vil jo gerne gøre et godt førstegangs indtryk. Specielt når man har en race med, som ingen havde set på jagt før og de fleste kun enkelte gange havde hørt om.
Der var derfor lidt nerver på.
Vi var kun fire med hund, så det blev en god lang arbejdsdag for Bambi.
I første såt støder Bambi en rå der går bagud, hvorefter hun kort efter står stand. Men hun kan ikke holde et bukkelam der springer op med et vræl. Jeg kunne desværre ikke fløjte Bambi tilbage og det gjorde det ikke lettere, at en anden hund glammende løber efter. Da det er tæt skov ser jeg ikke resten. Men jeg hører et skud, hvorefter vi alle kan høre et lam skrige/vræle. Jeg tænker det værste. Nu sidder Bambi i bagløbet og får de grimmeste billeder. Så da der kort efter er ro i skoven og Bambi kommer tilbage fik hun en skældud, hvilket ikke var helt retfærdigt. Skytten der aflivede lammet fortæller efter såtten, at Bambi helt korrekt løber det skadet bukkelam op og med perfekt greb i halsen smækker det til jorden.
Senere har hun stand på sneppe og hare (Som hun dog tog en lille haretur på. Mærkeligt nok for 5 minutter før den letter hun en hare, som hun stopper op på uden at blinke)
En god lang dag for Bambi og en rigtig stolt Kim.
0 kommentarer
Send en kommentar