Sommeren har indtil nu været våd og kold, hvilket helt sikkert ikke har været godt for de vilde fasan og agerhøne kyllinger.
I mine volierer har par nummer et fine kyllinger. Nogle er dog gået til i regn og kulde, men det bliver da en pæn flok på omkring 16 stk.
Par nummer to ligger på æg og jeg håber de snart klækker.
Par nummer tre i den gamle voliere havde lagt æg, men de har ikke lagt sig.
Derfor lagde jeg igår 15. stk. daggamle kyllinger ind til dem. De blev accepteret og adopteret, så her skulle der også komme en pæn flok.
Hundene er blevet trænet og huset er ved at blive malet. Så sommeren er blevet brugt fornuftigt
I dag er jeg medarrangør af FJD agerhøne dag. Der kommer folk fra hele Nordjylland og skal have gode råde, samt se hvordan man laver familieflokke. Håber at nogle tager det de har set med hjem, så vi kan få løftet bestanden af agerhøns med nogle fugle der har en naturlig adfærd og vil producere i det vilde næste år.
0 kommentarer
Send en kommentar