Når man er ramt af jagten, så er 16. maj altid en helligdag. Specielt for os der elsker pürch efter råbuk.
I år var ingen undtagelse. Dagen var planlagt fri fra arbejde og endelig oprandt datoen.
Området jeg havde mulighed for at skyde en buk på denne første dag ligger lige omkring hjørnet. Det er her jeg fodrer for fuglene og det er her min agerhøns også holder til. Så jeg kender mulighederne for en god buk. Jeg havde også udset mig en seksender. Vi havde flere gange stået overfor hinanden, en enkel gang bare inden for 20 meter. Men i dag ville jeg have riffel med.
Som altid var jeg noget spændt og da Sofia skulle tisse klokken 0200, da kunne jeg ikke sove igen. Derfor stod jeg op og begav mig ud på den plads jeg havde planlagt. Det gik IKKE efter planen. Det første der sker er at en rå skælder mig noget så udtrykkeligt ud. Med næsten vindstille vejr kunne det jo høres flere mil væk. Dårlig start. Så kommer min buk pludselig (før åbningstid) løbende efter en mindre buk og ud af terræn. Så vender råen tilbage og får fært af mig. STOR skæld ud igen. HHMMMmmm. Prøver dog at vente lidt yderligere for nu er klokken passeret 04.57 og der må skydes. Men det eneste der sker er at råen igen igen kommer tilbage med samme resultat. Jeg må have placeret mig lige op at et lam.
Nå, klokken var kun 06.00 og jeg måtte skifte taktik. Jeg pürcher mig om til en anden position og der ligger der ikke et lam. Riflen bliver placeret over min skydestok og her er der bare helt perfekt skud, såfremt han skulle komme der, hvor jeg håber. Ser nogle dyr 150 meter ude og der var også en lille buk. Men ikke noget der bliver mere spændende. Klokken er snart syv. Der er faldet en del skud denne stille morgen, men ingen fra min riffel. Er tæt på at tage hjem. Men da jeg drejer hovedet rundt for at se om der skulle være noget bag mig kigger jeg lige ind i øjnene på en rå. Jeg stivner og kan se en stor buk er i hendes selskab. En rigtig stor buk. Han har dog ikke set mig og er ret målsat på at komme videre igennem terrænet. Til mit held er det hen over mit skydefelt. Da råen ligesom ikke ser noget bevægelse fra min side vender hun hovedet væk og jeg drejer hurtigt tilbage til riflen og tager sigte. Bukken bare småløber, men pludselig stopper han op. BANG. Han falder på stedet. Jeg repeterer og løber frem til ham. Men han ligger bare og sitrer med benene. Jeg stikker ham og min første STORE helstøbte seksender er i hus.
Som altid i disse situationer pumper adrenalinen rundt i kroppen og det er en herlig følelse. Måske noget af det der gør en afhængig af bukkejagt. I skrivende stund kan jeg stadig mærke suset.
Det er tradition på Børglum Kloster, at der holdes en vildtparade den 16. maj. Denne bliver blev blæst flot igang med klosteret spejlene i hornet.
Hans Røttbøll byder alle velkomne.
Syv bukke lå på paraden og min holdt sig ikke tilbage.
Her ligger han bagerst.
En glad Kim på Børglum Kloster
0 kommentarer
Send en kommentar