En jægers bekendelser

Dette er en lille reklame for det at være jæger.

Vi lever i en tidsalder, hvor verden omkrig os påvirker os så ekstremt meget, at det er en konstant stresspåvirkning uden sidestykke i historien.
Vi lever i en verden, hvor krav og forventninger til resultater bliver højere og højere. Dette ikke kun på vores arbejde, men i samfundet generelt.

Tænker vi 50.000 år tilbage, da levede mennesket i meget små samfund måske i grupper/familier/stammer af max 100 individer.
Dagligdagens opgaver var ikke mange, men i høj grad ekstremt vigtige, da de var et spørgsmål om overlevelse.
Det var et jæger/samler samfund og de færdigheder mennesket besad, var i relation til dette samfund.

50.000 år er et splitsekund i en evolutionsmæssig sammenhæng.
Dvs. mennesket har ikke fysisk ændret sig i den periode, men det har vores omkringliggende selvskabte samfund/levevis i høj grad.
Menneskets egenskaber er i største grad indrettet efter den verden vi levede i under jæger/samler samfundet.
Med dette i tankerne forstår jeg godt, hvorfor mit sind og krop reagerer positivt på det at gå på jagt.

Når jeg sidder i en siv bevokset grøft, med Freddie ved min side, ventende, spejdende, lyttende efter om en and eller gås skulle komme forbi, således jeg kan rejse mig op, sigte, skyde og forhåbentligt ramme og dermed give muligheden for, at Freddie kan apportere anden hjem til mig og fuldende en jagtdag, da kan jeg på en mærkelig måde mærke, at jeg tilfredsstiller en urkraft jeg ikke i det daglige får tilfredsstillet.

Denne tilfredsstillelse renser mit sind, opfylder et behov og sætter min person i balance.

Jeg tror ikke det er drabet på en enkel and der giver mig en tilfredsstillelse.
Det er kombinationen af, den forberedelse der skal til (det rigtige tøj skal findes frem, våbnet skal klargøres m.m.), den tålmodighed og venten man ikke kan komme uden om før anden kommer forbi, det simple samarbejde der skal være imellem hund og jæger, de færdigheder man må besidde for at finde det rette skjul, samt de færdigheder der skal til for at ramme anden (de kunne være bedre).
En kombination af problemstillinger og opgaver urmennesket stod overfor dagligt og netop derfor måske rammer mig så hårdt, da jeg netop her er, hvad jeg skal være, det simple urmenneske.


Sidst, men ikke mindst, så får jeg også den helt igennem fuldendte tilfredshed det er at spise en stegt and med friske vildmose kartofler og brun sovs til, en and der har levet et liv, som ælling med sin andemor, imellem siv og åkander gnaskende på alt hvad naturen tilbyder en lille lykkelig ælling (og ikke i en andefarm iblandt 1000 andre ænder uden tilgang til en sø eller andet godt), en and der forender i en split sekund (og ikke under en lang transport til et slagtehus), en and jeg helt igennem viser min fulde respekt igennem alt, hvad jeg gør af forberedelse til jagt, træning af hund, tålmodig venten og forsøget på at give det perfekte skud der i sekundet fjerner livet i anden og på en mærkværdig måde overfører det til mig og min person.

Efter en søndag aften at have været rigtig jæger, så kan jeg med et smil tage på arbejde igen og være det moderne menneske.

Jeg kan stærkt anbefale det at være jæger til alle.

I bund og grund så er det det vi er skabt til, dette er min bekendelse.

Kim

Bambi the one and only!

Here's the story about one great Bambi! Read more at netnatur.dk

1st price excellent in openclass, fieldtrial in Grenå

Efterårets 2 første markprøver kunne ikke have gået meget bedre.

Lørdag den 5. september i Grenå, åben klasse.

I første slip er Bambi ude med en ruhåret i stubmark.
Bambi går lidt langsomt, men det viser sig hun skal lave stort og derefter er farten fin igen.
Da vi skal krydse en lille overbegroet kanal, siger terræn lederen godt nok, at vi skal gå forbi den.


Det hørte Bambi godt nok ikke, så hun vælger at hoppe over.
Da hun hænger i luften kan alle inklusiv Bambi godt se, at den fiser.
Så hun falder 2 meter ned i en å der er ret så kraftig strø i.
Jeg vælger at ignorere dette og hun kommer også op igen og søger videre, men i gennemblødt udgave.
På den anden side af kanalen er det også stub.
Begge hunde er meget koncentreret i deres søg og da de laver et flot kryds søg, da går det pludseligt galt.
En 30 kilos Bracco og en 30 kilo + ruhåret løber direkte ind i hinanden med et ordentligt brag, så hårdt, at begge slår en kolbøtte i luften.
Begge hunde kigge lige hinanden i øjnene og ryster sig, men heldigvis skete der ikke noget og de søger begge videre.
30 sekunder senere står Bambi der, stand!
Jeg går op til hende, dommeren giver tilladelse til avancering, jeg avancerer Bambi, hun går fint frem, agerhønen kommer i luften, Bambi respekterer både flyvende fugl og agerhøne.
Perfekt situation.
Men dagen er ikke omme, da Bambi skal ud og have de 20 minutter det kræver.
Det får hun på en græsmark og der viser hun det der skal til.
Den første 1. præmie i åben klasse til en Bracco Italiano i Danmark er i hus.
Endnu engang skriver Bambi Danmarks historie.

Søndag den 6. september i Overlade. Åben klasse.

Bambi skal først op, som nummer 7. Da vi står og venter på vores tur, bliver en flok agerhøns støt ude i marken, som er en god tung roemark. En af agerhønsene flyver lige op til vores gruppe der står klar med hundene.
Den ligger an til landing imellem vores ben, men en ruhåret griber den i luften.
Agerhønen afleveres fint og uden skader til føreren og bliver derefter sat ud i læhegn.
Men jeg skal lige love for at hundene blev tændte.
Det går endda så galt, at lige før Bambi skal ud, så flyver der en agerhøne hen over hovedet på os og sætter sig 50 meter ude i marken. Det havde Bambi jo set. Så i sit første slip går hun direkte ud og tager stand. Jeg melder standen, men før jeg når op til Bambi har hun selv løst, men ingen fugl.
Fuglen løber, for Bambi følger et spor og tager stand hele tiden, men hun kan ikke sætte den og jeg må kalde Bambi tilbage (der dog var lidt svært).


Bambi gør her i sit første slip noget ujævnt i roerne.
Men hun kommer ud i 2 slip mere i roer og går bedre og bedre.
Sidst på dagen har hun stadig chancen og får et slip i lusern og stubmark.
Fart og stil er helt perfekt, hvad dommeren under slippet ikke kan lade være med at sige højlydt, til min store glæde. Men ak, Bambi tager stand og 50 cm foran hende letter der en fasanhøne.
Det er ikke godt nok i åben klasse og dagen er færdig, men hun var med hele dagen og gjorde sig positivt bemærket hos samtlige hundeførere.

Hold da helt kæft jeg glæder mig til fremtiden med Bambi, samt hendes hvalpe er deres ture på markerne.

Kim

Foto: Johannes Mørch

Hunting season is off to a really good start!

True to their tradition Kim and his father Uffe, left very early for this seasons first hunting day! And a great success it was! Freddie and "her" goose.