Luna viser potentiale

Der findes helt klart en ting der er bedre end når ens egen hund udvikler sig godt. Det er når ens hvalpe sammen med hvalpekøber udvikler sig godt.

I dette tilfælde er det

Biancorosso Barbara Fusar Poli (Luna)

Luna viser fantastisk fart og stil.



Og selvom John Markussen er gammel ishockey spiller, så finder han roerne glatte.





Luna i fuld gallop.

Luna går helt til kanten.

Båtsman viser gode takter

Første gang

Biancorosso Baldo Di Gregorio (Båtsman)

er i en roemark gik rigtigt godt.

Han holder en god fart og stil.

Det er vigtigt at give de unge hunde erfaring i mange forskellige terræner.

Det giver sevltillid og mod.



God gallop og fart.




Ørerne gik, som snurretoppe.




Der skal dog guides lidt i søget, men det er ok i en alder af 11 måneder.

Marktræningen er igang igen

Nu er der en måned til markprøverne starter. Derfor skal der trænes på mark.

Jeg har endnu engang fået tilgang til et par roemarker.

Med 25 grader og høje roer, så bliver hundene kastet ud i den hårdeste form af marktræning.

Det betyder lange hundetunger og svedene hundeførere.


Her er det Bambaia Di Ala D'Oro og jeg selv.



Bambi startede lidt langsomt ud, men kom op i fart og tog hele slippet i god stil.

Agerhøns

Al den regn har taget 4 af agerhønsekyllingerne, samt 2 af vores egne kyllinger.

Tror de får lungebetændelse af for megen fugt og for lidt varme.

Men nu er solen tilbage og de er over en uge gamle, så mon ikke det bliver en pæn lille flok endda.

Agerhøne kyllinger

Mit par agerhøns i volieren ville ikke rigtigt, som parret sidste år.

Jeg tror der var for mange forstyrelser fra vildkatte til at de ville lægge egne æg.

Derfor ville jeg afprøve metoden med at sætte daggamle kyllinger ind til dem, som de derefter helst skulle adoptere med det samme.

En agerhøne kylling kan højst leve 20 minutter uden varme fra forældre dyr.

Så bliver de ikke accepteret med det samme, da går de til.

Opdrætteren troede ikke på ideen, men jeg ville gi det en chance.

Fasaner, ja selv almindelige høns accepterer ikke nye kyllinger, de slår dem ihjel.

Men agerhønen viser igen sin specielle natur.

Mine parhøns har været et ret stresset par. De kaldte lidt på hinanden da jeg satte dem i volieren for et par måneder siden. Men siden da har de bare skrappet op og skældt ud når jeg tilså dem.

Det blev dog en helt unik oplevelse da jeg i går lagde 8 kyllinger ind til dem. Vanlig vis var parret uroligt da jeg kom til volieren, men da jeg satte kyllingerne ind sagde det klik i hovedet på parret. Hønen begyndte at kalde sammen på dem og de 8 kyllinger løb alt, hvad de kunne hen til hende.

Jeg trak mig tilbage så de kunne få ro, men om eftermiddagen kunne jeg ikke lade være med og se til dem. Hvis de levede var alt gået efter planen.

Ganske rigtigt. Kyllingerne lå pænt under hønen og fik varmen.

I dag satte jeg yderligere 8 ind til dem. Hanen gav lige et ekstra nummer af den rigtige adfærd. Han rendte rundt og imiterede en brækket vinge for at lokke mig væk.

De næste par uger vil vise, hvor mange der klarer den.

Metoden er hermed godkendt fra min side. Helt perfekt.

10 mdr.

B-kuldet er nu 10 mdr. gamle. Præcis for 3 år siden opnåede Bambi i samme alder en 3. præmie på markprøve.

Det føles rigtigt lang tid siden.

Nu er hendes hvalpe i samme alder og de skal snart til deres første prøver.

Træningen med Ella, Luna og Båtsman har primært været rettet imod apportering, spor og schweiss, eftersom årstiden og markerne ikke er klar til marktræning.

Men det varer ikke længe før fokus bliver rettet ind mod marken, fasan og agerhøns

Her har vi fra venstre

Biancorosso Baldo Di Gregorio (Båtsman),

Biancorosso Barbara Fusar Poli (Luna) og

Biancorosso Bianca Balti (Ella)

Billedet er et moment af deres personlighed. Båtsman er kontaktsøgende og lidt træt af dagens træning. Vil egentligt hellere hjem og hygge.

Luna og Ella er på udkik efter mere og venter bare på et signal til og stikke en runde i fuld fart rundt på græsplænen.

Luna kigger lidt skævt op på John der har sagt hun skal blive siddende. (For det vil hun egentligt ikke)

Her har vi Ella:



Og Ella igen:


Luna:


Luna igen:

Træning og nye muligheder

Nogle gange render man ind i nogle gode hundefolk. Jacob er helt klart en af dem.

Han havde lørdag udlånt sit terræn til en gang træning.

Terrænet har alle de muligheder man behøver for træning af en god jagthund.

Jacob har selv Deutscher Wachtelhund og her går han en af dagens træningsspor.

Med næsen i jorden og på sporet.


Der er altid ventetid til hundetræning.



Her har vi Jacobs lille sø i haven.

Perfekt til træning.

Vi nåede aldrig og se hans store sø, det bliver nok en anden gang.

Kommende skrukhøns

Så fik vi familie forøgelse.

8 små Dværg Orpington kyllinger.



Orpington skulle efter sigende være rigtigt god til udrugning af agerhøns/fasan æg.




Så jeg satser på vi beholder et par stykker til næste år med det formål for øje, at ruge agerhøns ud.

Margrethe (hønens navn) har gjort det godt.

Hilsen fra Holland

Modtag i dag en hilsen fra

Biancorosso Alberto Braglia

"Claudius" og Sarah fra Holland.

Claudius har et herligt liv med masser af jagthunde træning. Jeg tror endda Sarah har fundet Hollands bedste jagthunde skole:

http://jachthondenschool.net/

På videoen kan man til sidst også se Claudius med følge.

Sarah har ingen erfaring haft med jagt eller jagthund før Claudius.

Men hun sprang ud i det med alle arme og ben.

Dermed har hun givet Claudius det liv en jagthund fortjener med masser af udvikling og spændende oplevelser.

Stor tak til Sarah.

Sarah gør dermed også reklame for racen, som jagthund og det betyder personligt meget for Anna og mig.

Ella har det godt.

Ella "

Biancorosso Bianca Balti" er på ferie hos os en uges tid.

Hun får brugt noget energi med hendes familie på Hulbakvej.

Biancorosso Baldo Di Gregorio "Båtsman"

Allerede nu har vi nået langt med apporteringstræningen.


Båtsman har en god næse og har et godt greb.



Han er længere fremme end planen med afleveringer.



Og han har et godt humør.




Ingen tyggeri.

Så jeg er glad!

Biancorosso Baldo Di Gregorio "Båtsman"

I dag trænede vi apportering med 3 kg dummy.

Tunge løft er forberedelse til ræveslæb.

Men også en god variation der gør træningen både sjov og spændende for Båtsen.



I al apporteringstræning er der altid lidt diregering.




Båtsen har et fint greb.



Selvom den er lidt tung.




Masser af ros til en stolt hund.

Biancorosso Barbara Fusar Poli "Luna" i vand

I dag slap Luna fuldstændigt restrektionerne ved vand.

Selvom stilen var typisk unghunde Bracco (og derfor ikke til OL niveau) så var motivationen kæmpestor.




Luna bare søgte og søgte efter duen i vandet.




Vi kunne næsten ikke få hende op igen.




Ud og ind af siv det gik.




Så både Luna og John var stolte i dag, men de udfører også et rigtigt godt stykke arbejde sammen.

En God Dag

I dag var Freja og jeg ude for at træne Båtsman.

Vi havde en lille ræv med og derfor fik Båtsen sin første oplevelse med ræv.


Han tvivlede ikke et sekund.

Den skulle bare hjem.


Det er altid godt og starte med en lille ræv.

Men han er efterhånden ved og være en stor dreng, så vi vil prøve ham af med en større senere på sommeren.



Stolt er han dog over sin ræv.



Om aftenen tog jeg på pürch.

Det blev en lille spidsbuk.


Han skal traditionen tro også have sin historie.

Min Polen Buk

Søndag morgen skulle jeg køre til Polen i forbindelse med mit arbejde. Jeg kunne derfor mærke, at mit behov for lidt fred og ro fredag aften var lempeligt. Derfor tog jeg en lidt små stresset tur til Hjallerup, primært for at nyde stilheden, men selvfølgelig også for at opnå chancen for buk nummer 2 denne sommer.

Jeg havde allerede på vejen derud valgt at sidde på stigen inde i skoven for derefter og afslutte med lidt pürch igennem skoven lige før solnedgang. Sådan blev det dog ikke.

Da jeg kom derud ville jeg lige køre en tur på grusvejen ned langs vindmøllerne for lige og se om der skulle være noget i den anden ende af jagten. Jeg kommer dog ikke så langt for oppe i et af læhegnene ser jeg noget rødt. Dette fik pulsen op og jeg måtte se nærmere på dette glimt af "måske en buk". Nogle gange så kan selv en fasankok der står og soler sig i et kort glimt godt give antydningen af en sommerbuk, derfor var intet sikkert.

Jeg parkerer bilen forsigtigt for enden af læhegnet. Heldigvis har jeg som vane, at holde ind til siden på grusvejen der markerer indkørslen til vores jagt og der gøre alt klart, tage tøjet på, lade riflen m.m. Derfor kan jeg bare stige ud af bilen og starte min pürch. Eftersom han det røde stod oppe i den anden ende af læhegnet måtte jeg bevæge mig forsigtigt op til midten af hegnet, hvor der er en lille åbning. Der satte jeg mig og fik lidt ro på kroppen. Der gik dog ikke lang tid da jeg observere et dyr lidt længere oppe på venstre side. I kikkerten var der ingen tvivl, det var en lille spidsbuk.

Han går langsomt ned mod mig og jeg sætter riflen på min skydestok. Han går dog i kanten af læhegnet og eftersom jeg også sidder der, så er der for mange grene der står i vejen til skud.

På 50 meter begynder han dog og gå lidt mere ude i marken. Han går stille og roligt men jeg vil ikke skyde før han står stille. Pludselig begynder han at kigge på mig imens han går. Det er tydeligt han ser et eller andet. Men han er ikke sikker på hvad. På 40 meter stopper han op og skuddet falder prompte. Han falder til jorden og spræller lidt med benene. Jeg stikker ham og det var så min første buk i Hjallerup. Skudet er en lille smule højt og går ud længere nede på kroppen. Men han falder på skuddet.

En pürch på en halv time og det blev en lidt anderledes Polens Buk for mit vedkommende.