Efter at have skudt buk på præmieredagen og derefter haft mange skønne timer efter buk nummer to, lykkedes det endelig med en fin lille seksender 10 minutter før solnedgang på sommerens sidste bukkedag.
De mange timer har været gode. Der har været flere bukke tæt på. En helt inde på et par meter. Men dem der var skudmulighed for havde ikke det der skulle til og dem der havde snød mig. Freja (min ældste) har været med for første gang, hvilket selvfølgelig var de bedste oplevelser. Men også krondyr på kort afstand og alt det andet natur har været turene værd.
Alligevel bliver man lidt ivrig for at komme afsted på sidstedagen. For det er jo bukken man bruger timerne på.
Vinden var hård og gav mig lidt ly for pürchen. Valgte derfor at gå rundt i terrænet. Det startede egentligt med, at en hund skældte mig ud lige ved siden af det sted jeg slutteligt skød bukken. Men det var i starten og der var tid nok til at gå turen rundt på det store stykke. Dyrene er desværre vandt til den hund, da potterne fra hunden tydeligt er aftegnet på vores jagt. Men det er en anden historie.
Jeg får mig pürchet ned til en sø med skov. Her kommer jeg ind på et par dyr. Begge på få meter. Til sidst bliver der skældt og jeg pürcher videre op til en anden sø. Bliver her lidt for ivrig. Kornet/græsset er højt og pludselig springer en rå skældende væk fra mig. Straks hopper der en stor flot seksender ud og stiller sig op og kigger direkte på mig. Jeg må bare stå stille i håb om han kigger væk. Men ak, han løber også gøende bort.
Pürcher videre og går ind i endnu en rå på få meter. Hende skal jeg lige forbi for at komme videre. Det lykkedes med pumpende hjerte. Straks derefter springer endnu en rå lige foran mig. Men hun skælder ikke, så hun har nok bare lige mærket noget. Det vælter jo med råvildt denne aften.
Men jeg er tæt på der, hvor hunden gøede af mig, så jeg er ved at miste modet. Pludselig ser jeg et dyr i noget brak. Det er bukken. Han ligger sig ned. Herefter går der en halv time, hvor jeg har mistet ham af syne og jeg forsøger at pürche mig hen til stedet, hvor jeg så ham. Til sidste finder jeg ham, får mig laaaaangsomt sneget mig ind på rundt 40 meter. Fløjter af ham og han rejser sig, hvorefter han falder i skuddet.
En fantastisk pürch med mange oplevelser der fik hjertet i højeste gear.
Det samme gjorde slæbeturen til bilen skal jeg lige love for.
