En ting er træning - en helt anden ting er test iblandt fremmede hunde, nye marker, med dommer og al spændingen omkring det hele.
Denne weekend var en sådan debut med Nelly.
Lørdag ved Grenå og søndag ved Videbæk.
En ekstra faktor er det pres der ligger på os få med Braccoer når vi deltager på de danske markprøver. Hver gang man tager hunden ud af bilen er der nogen der aldrig har set sådan en før. Hver gang skal hunden præsterer for eller går snakken negativt om racen. Så der er altid lidt nerver på.
Lørdag var der en hård kold og tør østlig vind, hvilket alle hunde fik at føle. Nelly viser sig fint frem i første slip, men bliver lidt lege/unghunde agtig med makker hund. Dog ikke noget der ødelægger helhedsindtrykket. Senere går hun igen fint. Men støder desværre parhøns, som hun ellers har været bundsolide på til træning. I sidste slip går hun rigtigt godt, tager en god stand og avancerer flot, men ingen fugl. Der var mange hunde der tog stand på lærker og tror der lige havde ligget en der, så det trækker ned. Alt i alt dog en OK debut og vi var igang.
Søndag var præget af nedtur og optur og nedtur og optur. Aldrig har jeg haft en så dårlig start på markprøve og så afslutte med et stort smil.
Jeg ved ikke om hun er tæt på løbetid eller om det var fordi hun under overnatning hos min mor fik lov at sove i sofaen, men hun var godt nok følsom den dag. Vi skulle ud i første slip og allerede da vi går ved siden af makkerhund kan jeg se hun er mærket og trykket af den ellers meget søde Weimaraner hanhund. Da vi slipper løber han i fuld fart ned mod Nelly, som bliver så forskrækket at hun kommer med et vræl. Derefter gik hun bare imellem benene på mig og først da hun til sidst åbner lidt op støder hun et par høns. Jeg var helt nede og sagde til dommeren han bare kunne sende mig hjem. Men den gode Kirstein havde bemærket det skete og ville give Nelly en chance til.
Det var nu godt. For i andet slip med en Ruhåret gik hun bare fantastisk. Helt fri, god jagtlyst, god fart, høj hovedføring, dejlige slag op mod vinden og kommentar fra en af de andre på holdet "Sådan skal en kontinental hund gå!". Jeg var glad igen! og vi var med igen!
I tredie og sidste slip skulle vi ud med den gode Weimaraner igen. Nelly havde desværre stadig nykker over ham og starter rigtigt dårligt. Det er et engstykke der er delt af en lille bæk og jeg trækker derfor over på den anden side for at få lidt afstand til makker hund. Det hjalp. Nelly løser op og kort efter kan jeg se hun trækker op og tager en flot stand. Jeg melder standen og Kirstein havde selvfølgelig set det og var tæt på. Pistolen er løftet. Jeg beordrer avancering - Nelly flyver præcist frem mod fasankok og er (med lidt stemmeføring) ro i opfløj og skud.
Grundet det første værste slip jeg har været ude for, så blev det dog til en god 2. Præmie og titlen MARKPR.
Ud af 24 kontinentale hunde den dag, var der fem præmieringer og heraf den ene til prøvens Bracco Italiano. Det kan man da godt nyde en lille smule.
Dermed er Nelly nu:
MARKPR Compratriota di Bonfini Idil (Nelly)
