Sådan skal det lyde i denne mørke tid til alle omkring
Kennel Biancorosso, til familien, til venner, til kollegaer i arbejde og dem i
klubben og foreningerne.
2014 har været positivt på mange punkter. Der har været små
bump på vejen, men over året peger pilen opad og det er med glæde jeg kan kigge
tilbage på året der er gået.
Det største har været D-kuldet. Med et større renovations
arbejde på kloaksystemet i huset (som stadig er i gang og jeg skal hilse at
sige, at en udendørs toiletvogn ikke er det fedeste i december måned med tre
små piger. Lad mig bare kort konstatere, at når det regner og stormer, så er
man vågen efter man er kommet ind fra den for******* vogn) og et kuld med et
kloaksystem ude af funktion ikke var det bedste, da trådte Lotte og John
Markussen til, som de bedste venner og afholdte kuldet hos dem. Det var en god
oplevelse. STORT TAK til gode venner! Alt forløb perfekt. Dejlige 8 hvalpe kom der ud af MARKPRBiancorosso Barbara Fusar Poli (Luna) og dette kuld glæder jeg mig rigtigt meget
til at følge. Alle hvalpe er kommet ud til aktive familier og mon ikke vi vil
se flere af dem på udstilling og prøver i de kommende år.
Dertil fik vi også vores nye medlem i familien og kennelen. Compratriotadi Bonfini Idil (Nelly) har taget familien med storm og vi forventer
selvfølgelig gode ting fra hendes side den kommende tid.
Det er ikke blevet til udstillinger i år. Om end
udstillinger er en meget vigtig del af kvalitetssikringen til avlen, så må jeg
også erkende, at der skal være tid og ressourcer til det. Har hundene allerede
bevist deres værd på udstilling, så ser jeg hellere tiden og pengene blive
brugt på prøver og jagt, hvilket giver både mig og hundene langt mere værdi i
aktivitet og til fremme af racen.
2014 startede, som vanen tro med den fortsatte jagt.
Generelt har både MARKPR DKCH DKV12 DKKV12 DKKV13 Biancorosso Baldo Di Gregorio(Båtsman) og MARKPR. Bambaia Di Ala D'Oro (Bambi) klaret sig godt på jagterne i
2014. Dertil hen har jeg ofte fornøjelsen af at se Luna på jagt, som altid
leverer. Jagt er dog også belagt med forhindringer. En weekend oplevede jeg noget af det værste
der kan ske. Båtsman blev kørt ned. I en lille tæt såt op ad en landevej gik
han bagud efter råvildt uden jeg dog havde nogen anelse om dette. Det eneste
jeg hører er en bil, et ordenligt klask og Båtsman der skreg. Det gjorde jeg så
også og det var nok det værste NEEEEEEEEEEJ!!!! Der nogensinde er komme ud af
min mund. Jeg var helt sikker på jeg skulle finde ham død. Men da jeg kom op
til bilen, da kunne vi ikke finde ham. Pludselig kommer han dog ud fra skoven
logrende og uden nogen tegn på at han lige er blevet ramt af en bil. Vi
tjekkende ham igennem og der var intet at se, intet at mærke og Båtsman var
egentligt bare sig selv. Han kom til dyrlægen og han kunne ej heller finde
noget. Jeg kan kun sige at juleenglen har holdt hånden over ham, for han blev
ramt 100% af bilen, hvilket føreren fortalte. Puha, så har man oplevet det med.
I Løkken/Vrensted Markvildtlag har året budt på tælling af
agerhøns og harer, samt ræv, krage og skade regulering. Sommeren har været god
ved både harer og agerhøns og det bliver spændende om tællingerne her til
foråret 2015 giver et godt resultat.
På prøver har Biancorosso hundene markeret sig flot. Båtsman
fik sin danske MARKPR titel. Ikke hans bedste prøve, men fuglesituationen sad
der og det var både Båtsman og jeg glade for.
MARKPR KBHV12 Biancorosso Bruno Cipolla (Alfredo) tog flere
præmieringer på markprøverne. Bl.a. en 1. Præmie. Dermed blev Alfredo bare den
tredje Bracco Italiano der opnår dette på en dansk markprøve. Alle tre har
været igennem Kennel Biancorosso. Alfredo tog derudover igen Vand&Slæb,
hvilket bekræfter hans og Rikkes format.
I KJS er året gået sin vante gang. De tiltag jeg har
arbejdet ind i klubben er kommet mange af vores medlemmer og ikke medlemmer til
gode. KJS Markprøven blev afholdt i Nordjylland med flere gode resultater. FJD udstillingen forløb fint. 5 Klub udstillingerne havde også tilgang med KJS
racer. KJS er nu officielt en del af 5 Klub samarbejdet og der er indgået
aftale herom. KJS sidder fortsat med ved bordet når FJD bestyrelsen samles.
Rigtigt meget positivt er sket i KJS også i år.
Jeg forsøgte også at binde det jagtlige sammen med
udstillingen via at indføre en avlsanbefaling for de stående jagthunde i KJS.
Avlsanbefalingen var ganske enkel og bød på krav til udstilling, samt krav til
en jagtorienteret prøve med skud. Det var ikke en restriktion for nogen, men en
gulerod, som DKK selv har lagt op til. Der var flertal i KJS bestyrelsen for
dette, dog ikke fuldt flertal. Jeg har en holdning om, at ting ikke skal
presses igennem. Jeg ser helst en enig bestyrelse og jeg tager gerne kompromiser
(Dette er vel nok min svage side i foreningsarbejdet). Det betyder ofte, at
selvom der er flertal i KJS bestyrelsen for et emne, så ender det ikke ud i
noget konkret, for der er ikke fuld støtte. Er det en misforstået holdning til
demokratiet i bestyrelsesarbejdet? Skal vi der har flertallet bare stemme om
det og så komme videre? Her er jeg i tvivl. Jeg ser helst fuld enighed. Jeg ser
helst en bestyrelse, som kan finde en god løsning og dermed i enighed kan komme
videre. 2014 har bare bevist, at KJS bestyrelsen ikke er enige. Sådan er det!
Arbejdet går dog videre. Jeg kan se på hundene når jeg er på
jagt og træner dem, at mine tanker er den rigtige vej at gå. Jeg ser glæden i
øjnene på hundene!
Jeg ser frem mod 2015 med forhåbninger om gode resultater
for hundene, fortsat fremadrettet arbejde i klubber og foreninger.
Alle ønskes en herlig Jul og et godt Nytår