Denne weekend var både
Luna,
Alfredo og
Båtsman på markprøver. Ikke mindre end tre BiancoRosso hunde på markprøver over en weekend. Ikke kun dejligt for kennelen, men også noget der giver racen opmærksomhed og anerkendelse hos de andre etablerede stående jagthunderacer i Danmark.
Lørdag var for mit eget vedkommende ikke en særlig god reklame for racen.
Båtsman gik død i varmen og det betød, at han gik over i trav, hvilket korrekt blev noteret negativt i kritikken. Hvad dommeren ikke helt var klar over er, at hans travkritik kan bruges positivt uden for landets grænser. Men det er en helt anden snak.
Søndag gik dog meget bedre. Temperaturen var også faldet med overskyet vejr og til tider regn. Det betød en helt anden
Båtsman. Han fik bedømmelsen "Ikke For Fugl", hvilket betyder, at hans arbejde ville havet givet en 1. præmie såfremt han havde klaret en fuglesituation. Desværre var der ingen fugle på hans slip.
Da dommeren ved afslutningen gav alle deres kritik, da begyndte han endda at snakke om Bambi (Båtsmans mor). Dette med meget flotte ord i sådan en grad, at jeg blev forlegen og fik en klump i halsen.
Det er dejligt at Bambi virkelig har givet et så godt indtryk, at en dommer flere år efter kan huske hendes arbejde i marken.
Det blev efter sigende god kritik til Luna og Alfredo.
En herlig weekend med masser af hundesnak og hunde i deres rette element. Der blev snakket alt fra Røde Pølser til trav contra galop.
Gud hvor er det dejligt at snakke med ligesindede!