Efter 24/25 dage fik jeg et herligt syn. Da jeg kiggede ind igennem mit kukhul til par nummer 1, da så det ved første øjekast til, at alt var normalt. Jeg kunne se hanen lige neden for mine øjne og hønen lå sikkert på sine æg troede jeg. Men da han pludselig løb ned i den anden ende, da kunne jeg se at der lå en stor bunke helt nyklækkede kyllinger under ham.
Lidt senere kom jeg tilbage med frisk vand og mad. Der kunne jeg tage et par billeder.
Et af en kylling der lige havde ligget under hanen.
Det andet er hønen der stadig ligger på reden. Måske der er flere på vej. Hun flyttede sig ikke, men lå bare og hvæste af mig, samt kaldte med kluklyde på sine kyllinger.
Det ser ud til at det lykkedes med mindst et kuld i år. :-D