I dag var Freja og jeg ude for at træne Båtsman.
Vi havde en lille ræv med og derfor fik Båtsen sin første oplevelse med ræv.
Han tvivlede ikke et sekund.
Den skulle bare hjem.
Det er altid godt og starte med en lille ræv.
Men han er efterhånden ved og være en stor dreng, så vi vil prøve ham af med en større senere på sommeren.
Stolt er han dog over sin ræv.
Om aftenen tog jeg på pürch.
Det blev en lille spidsbuk.
Han skal traditionen tro også have sin historie.
Min Polen Buk
Søndag morgen skulle jeg køre til Polen i forbindelse med mit arbejde. Jeg kunne derfor mærke, at mit behov for lidt fred og ro fredag aften var lempeligt. Derfor tog jeg en lidt små stresset tur til Hjallerup, primært for at nyde stilheden, men selvfølgelig også for at opnå chancen for buk nummer 2 denne sommer.
Jeg havde allerede på vejen derud valgt at sidde på stigen inde i skoven for derefter og afslutte med lidt pürch igennem skoven lige før solnedgang. Sådan blev det dog ikke.
Da jeg kom derud ville jeg lige køre en tur på grusvejen ned langs vindmøllerne for lige og se om der skulle være noget i den anden ende af jagten. Jeg kommer dog ikke så langt for oppe i et af læhegnene ser jeg noget rødt. Dette fik pulsen op og jeg måtte se nærmere på dette glimt af "måske en buk". Nogle gange så kan selv en fasankok der står og soler sig i et kort glimt godt give antydningen af en sommerbuk, derfor var intet sikkert.
Jeg parkerer bilen forsigtigt for enden af læhegnet. Heldigvis har jeg som vane, at holde ind til siden på grusvejen der markerer indkørslen til vores jagt og der gøre alt klart, tage tøjet på, lade riflen m.m. Derfor kan jeg bare stige ud af bilen og starte min pürch. Eftersom han det røde stod oppe i den anden ende af læhegnet måtte jeg bevæge mig forsigtigt op til midten af hegnet, hvor der er en lille åbning. Der satte jeg mig og fik lidt ro på kroppen. Der gik dog ikke lang tid da jeg observere et dyr lidt længere oppe på venstre side. I kikkerten var der ingen tvivl, det var en lille spidsbuk.
Han går langsomt ned mod mig og jeg sætter riflen på min skydestok. Han går dog i kanten af læhegnet og eftersom jeg også sidder der, så er der for mange grene der står i vejen til skud.
På 50 meter begynder han dog og gå lidt mere ude i marken. Han går stille og roligt men jeg vil ikke skyde før han står stille. Pludselig begynder han at kigge på mig imens han går. Det er tydeligt han ser et eller andet. Men han er ikke sikker på hvad. På 40 meter stopper han op og skuddet falder prompte. Han falder til jorden og spræller lidt med benene. Jeg stikker ham og det var så min første buk i Hjallerup. Skudet er en lille smule højt og går ud længere nede på kroppen. Men han falder på skuddet.
En pürch på en halv time og det blev en lidt anderledes Polens Buk for mit vedkommende.
