29. jun. 2012

Kuld nummer 1.

Efter 24/25 dage fik jeg et herligt syn. Da jeg kiggede ind igennem mit kukhul til par nummer 1, da så det ved første øjekast til, at alt var normalt. Jeg kunne se hanen lige neden for mine øjne og hønen lå sikkert på sine æg troede jeg. Men da han pludselig løb ned i den anden ende, da kunne jeg se at der lå en stor bunke helt nyklækkede kyllinger under ham.

Lidt senere kom jeg tilbage med frisk vand og mad. Der kunne jeg tage et par billeder.

Et af en kylling der lige havde ligget under hanen.

Det andet er hønen der stadig ligger på reden. Måske der er flere på vej. Hun flyttede sig ikke, men lå bare og hvæste af mig, samt kaldte med kluklyde på sine kyllinger.

Det ser ud til at det lykkedes med mindst et kuld i år. :-D




18. jun. 2012

MARKPR KBHV12 Biancorosso Bruno Cipolla "Alfredo"

Denne weekend har Rikke og Alfredo endnu engang opnået et stort og flot resultat.
På DKK internationale udstilling i Ballerup blev det både lørdag og søndag til resultatet:

Exc. ÅK Plac.1 CK 1. BHK CERT CACIB BIR


Det betyder, at Alfredo opnåede titlen KBHV12


Det skal bemærkes, at han endnu ikke er fyldt 2 år og sætter dermed endnu en tyk streg under B-kuldets format.

Dermed hedder Alfredo officielt nu:



Et STORT TILLYKKE fra Alfredos familie i Nordjylland.




7. jun. 2012

Krydser fingre

Grundet et par fejl fra min side er der kun to fasankyllinger tilbage.

Kryds fingre for at de klarer den for søde er de godt nok!




6. jun. 2012

BiancoRosso under lykkelige omstændigheder

Nej det er ikke hvalpe (Endnu)

Men noget der vil bliver brugt til gamle og kommende hvalpe på træning i markerne.

Mit ene par har lagt sig på æg:


Og det andet par har lagt en rede af æg og forventes snart at lægge sig.


1. jun. 2012

Set i bladet "Jæger"

I Danmarks Jægerforbunds blad, "Jæger" bliver Rikkes og Alfredo vist frem på flotteste vis.

Rigtig god reklame for racen Bracco Italiano, som stående jagthund, samt en herlig markering af en BiancoRosso hund.



27. maj 2012

En god Pinse med familie og hunde

Denne Pinse startede med generelforsamling i KJS. Her løftes hundearbejdet uden hund, men familien var taget med, så vi kunne tage i Den Gamle By i Århus samtidigt, hvilken vi helt sikkert skal besøge en anden gang.

www.kjs.dk

Søndag var der national udstilling i Ålborg.

Båtsman fik sit andet Certificat med resultatet:  Exc.ÅK Plac.1 CK 1.BHK CERT BIR
Så næste udstilling bliver efter han er fyldt 2 år.

Freja var med og det er egentligt hende der skal have den største ros. Vi møder klokken 10.00 i stegende solskin. Vi er først i ringen ved halv to tiden. Freja holdt humøret højt hele dagen. Blev ved med at tro på en sejr og sagde flere gange: "Du skal bare tro på det far"
Det er vel et godt tegn, når ens dater i alder af seks år coacher far igennem en steghed dag. Hvilken pige.

Selvfølgelig er Freja og Båtsman et super par.

Men han charmer alle omkring sig og fik endda en lille dans med en af hans "veninder" fra Østrig turen.


Freja og Båtsman. Foto: Anna Pettersson Kristensen 


Freja havde sit kamera med og viser hendes evner som fotograf. Foto: Freja Pettersson Kristensen 


 Foto: Freja Pettersson Kristensen

 Freja og Båtsman (Der koger i varmen). Foto: Far

 Hele familien slutter dagen af med en tur rundt på terrænet med kameraet. Foto: Anna Pettersson Kristensen

Her og Fru. Foto: Anna Pettersson Kristensen

16. maj 2012

Buk på første dag

Når man er ramt af jagten, så er 16. maj altid en helligdag. Specielt for os der elsker pürch efter råbuk.
I år var ingen undtagelse. Dagen var planlagt fri fra arbejde og endelig oprandt datoen.

Området jeg havde mulighed for at skyde en buk på denne første dag ligger lige omkring hjørnet. Det er her jeg fodrer for fuglene og det er her min agerhøns også holder til. Så jeg kender mulighederne for en god buk. Jeg havde også udset mig en seksender. Vi havde flere gange stået overfor hinanden, en enkel gang bare inden for 20 meter. Men i dag ville jeg have riffel med.

Som altid var jeg noget spændt og da Sofia skulle tisse klokken 0200, da kunne jeg ikke sove igen. Derfor stod jeg op og begav mig ud på den plads jeg havde planlagt. Det gik IKKE efter planen. Det første der sker er at en rå skælder mig noget så udtrykkeligt ud. Med næsten vindstille vejr kunne det jo høres flere mil væk. Dårlig start. Så kommer min buk pludselig (før åbningstid) løbende efter en mindre buk og ud af terræn. Så vender råen tilbage og får fært af mig. STOR skæld ud igen. HHMMMmmm. Prøver dog at vente lidt yderligere for nu er klokken passeret 04.57 og der må skydes. Men det eneste der sker er at råen igen igen kommer tilbage med samme resultat. Jeg må have placeret mig lige op at et lam.

Nå, klokken var kun 06.00 og jeg måtte skifte taktik. Jeg pürcher mig om til en anden position og der ligger der ikke et lam. Riflen bliver placeret over min skydestok og her er der bare helt perfekt skud, såfremt han skulle komme der, hvor jeg håber. Ser nogle dyr 150 meter ude og der var også en lille buk. Men ikke noget der bliver mere spændende. Klokken er snart syv. Der er faldet en del skud denne stille morgen, men ingen fra min riffel. Er tæt på at tage hjem. Men da jeg drejer hovedet rundt for at se om der skulle være noget bag mig kigger jeg lige ind i øjnene på en rå. Jeg stivner og kan se en stor buk er i hendes selskab. En rigtig stor buk. Han har dog ikke set mig og er ret målsat på at komme videre igennem terrænet. Til mit held er det hen over mit skydefelt. Da råen ligesom ikke ser noget bevægelse fra min side vender hun hovedet væk og jeg drejer hurtigt tilbage til riflen og tager sigte. Bukken bare småløber, men pludselig stopper han op. BANG. Han falder på stedet. Jeg repeterer og løber frem til ham. Men han ligger bare og sitrer med benene. Jeg stikker ham og min første STORE helstøbte seksender er i hus.

Som altid i disse situationer pumper adrenalinen rundt i kroppen og det er en herlig følelse. Måske noget af det der gør en afhængig af bukkejagt. I skrivende stund kan jeg stadig mærke suset.



Det er tradition på Børglum Kloster, at der holdes en vildtparade den 16. maj. Denne bliver blev blæst flot igang med klosteret spejlene i hornet.


Hans Røttbøll byder alle velkomne.


Syv bukke lå på paraden og min holdt sig ikke tilbage.


Her ligger han bagerst.


En glad Kim på Børglum Kloster



8. maj 2012

Båtsman i klitterne


Anna var på tur i klitterne med Båtsman. Båtsman kvitterede med en flot situation med fasan. Selvom det er fristende med disse situationer, så skal fasaner og andet vildt have fred de næste par måneder, så vi kan få ekstra mange kyllinger på vingerne.


Agerhøns

Til fordel for bestanden og dermed jagt, træning af BiancoRosso hunde og KJS Markprøven fortsætter tiltagende med agerhøns i mit lokalområde.

En ny dobbelt voliere er sat op og i den er der nu to sæt parhøns.

Læse mere om agerhønsene her:
http://www.biancorosso.dk/projektagerhaene.html


21. apr. 2012

Pigerne med hundene


20. apr. 2012

Lidt af det hele

Indrømmer der har været lidt dødt i bloggen. Men der har været fyldt op med aktiviteter.
I forbindelse med mit arbejde har jeg været en tur i Halifax, Ca.
Der fik jeg lejligheden for at dyrke min største sportsinteresse, Ishockey.
En kamp imellem nogle 16-18 årige drenge kunne tiltrække 8204 tilskuere. Det siger lidt om Canadas nationalsport.

Her hjemme er marktræningen forbi og dyrene på marken skal have fred til forårets eskapader.
Det må jeg sige de så gør.
Her har bukken markeret sig. Han ser stor ud. Står han der den 16, så må han op på væggen!


Mine parhøns i volieren ser ud til at trives. De virker relativt rolige. Det kan skyldes jeg har haft succes med predator bekæmpelsen over vinteren. Ingen nysgerrige der vil ind i volieren.
Det er også blevet til 11 krager og 11 skader her i det tidlige forår.
Det vil helt sikkert betyde flere fasankyllinger, agerhøne kyllinger, harekillinger og en lang række små fugle i år.


For parhønsene er der mange af. Selv på en lille gåtur tramper man et par op. Det er lige før man ikke engang behøver en stående hund på Hulbakvej ;-)


8. apr. 2012

12 hvalpe fra Delaney

Vi fik en dejlig mail fra Amanda, USA.

Delaney (CH Biancorosso Alessandra Sensini JH ) har fået 12 herlige hvalpe.

Et stort tillykke til Amanda der går en kæmpe indsats for den arbejdende Bracco Italiano i USA.

Vi sender hele bundet de bedste tanker.

For at læse mere om Amanda og Delaney kan i gå ind på Aulico Kennel.

6. apr. 2012

Parhøns

Så er der sat parhøns i volieren. Det bliver spændende om de kan finde kærligheden i år!

2. apr. 2012

KJS Markprøve

Søndag den 1. april havde jeg fornøjelsen at være prøveleder for KJS's første Markprøve.
Med god hjælp og støtte fra Anna og børnene, Lotte, Tenna og John blev prøven afholdt i et noget blæsende vejr, men dog tørt. Alle hyggede sig og udtrykte tilfredshed med prøven.


Herunder har vi en god situation, hvor Thorbjørn Skovrup tager sin præmiering.


Prøvens bedst Bracco Italiano blev 

Ført af Rikke Brøndum.
Stort TILLYKKE til Rikke.
Dermed gik pokalen "Parhøns" til dette fantastiske par.