Lidt billeder fra årets første fældes træning.
22. jan. 2012
19. jan. 2012
Båtsman
Biancorosso Baldo Di Gregorio (Båtsman) er under udvikling. Nu er tiden ved at være, så der er lyst til lidt træning efter arbejde. Derfor tog jeg en lille tur med Båtsman. Han har for meget bevægelse i halen under stand, men med lidt korigering hjælper det.
14. jan. 2012
En tur med Freja
I dag insisterede Freja at tage med ud og træne Båtsman. En lang tur over mark og krat.
Blev noget imponeret over disse små ben.
Små tegn af forår fandt vi på turen.
Båtsman bare nyder det.
Han kunne se rådyr. Heldigvis var jeg på den rigtige side af ham.
13. jan. 2012
Båtsman og januar træning
Det positive ved denne milde vinter er, at mulighederne for træning er tilstede.
Dette udnyttede jeg i dag med en lille tur sammen med Båtsman.
Han begynder at vise god fart.
Viser også (til tider) god kontakt.
Valgte dog at koble ham da et spring på næsten 20 dyr rejste sig i noget uhøstet korn.
Det bedste ved Båtsen er dog hans blide sind overfor børn. Ham og Freja er et makkerpar.
12. jan. 2012
Luna!
Jeg havde fornøjelsen på en jagtdag sammen med John og
Biancorosso Barbara Fusar Poli (Luna).
Luna var med hele dagen og gik rigtig godt. Rigtig god kontakt til John. Flot søg og fart.
Sidst på dagen kommer travet frem, som naturligt først kommer frem når kræfterne skal spares.
Lidt træt efter en hård dag. Godt arbejde Luna!
7. jan. 2012
Nabo Jagt
Jeg er heldigvis vundet i lotteriet med gode naboer. Specielt med mine muligheder for hundetræning er helt perfekte. Oven i bliver jeg inviteret med på jagt. Det er ikke altid tiden er til det, men i dag skulle jeg afsted. Der er altid god stemning og der var masser af vildt, selvom paraden ikke var den helt store. Bambi var med i 2 såter og havde her stand for en høne, 2 kokke og en sneppe, samt rejste råvildt, hvor jeg kunne stoppe hende. Hele dagen blev sluttet af med Bentes dejlige guleærter. Sådan en januar dag kan ikke blive bedre!
1. jan. 2012
Træning Nytårsdag
Båtsmans stand bliver bedre og bedre. Men der er stadigt meget arbejde forude.
Halen er ikke altid helt stille, noget mange dommere vil se ned på. Personligt vil jeg gerne se en helt stram stand. Så er der lige efterskudsarbejdet!
I dag var farten dog rigtig god i søget.
30. dec. 2011
Godt Nytår!
2011 er på sidste slag og 2012 står lige om hjørnet.
2011 har været et begivenhedsrigt år på godt og ondt hos
Kennel BiancoRosso.
Den værste hændelse var, at Champion
Fiorucci Di Ala D'Oro (Rucci) og Freccia
Celeste (Freddie) blev sendt over til de evige
jagtmarker. Har man jagthund opstår på et tidspunkt, hvor det aktive liv hos
hunden ikke er mere. En svær, men nødvendig beslutning blev taget og nu er kun
minderne tilbage, men dem er der heldigvis mange gode af.
En anden kedelig hændelse var kennelens brud med Kennel
Di Ala D’Oro. Et brud vi var utroligt kede af, men også et brud der har givet
luft til egne ideer og fokusering på egne hunde.
Kennel BiancoRosso vil have racen Bracco Italiano
anerkendt, som jagthund i Danmark.
Igennem B-Kuldet
og deres nye ejere/førere har der været en markant forøgelse af jagtrelateret
arbejde omkring Bracco Italiano i Danmark.
Igennem to Trænings
Weekender har kendskabet til racen hos deltagerne, herunder jeg selv,
blevet forøget. Derudover har jeg afholdt en enkel træningsdag i regi af
Klubben for Jagthunde uden Specialklub (KJS, www.kjs.dk). For de Nordjyske
BiancoRosso hunde har der desuden været ugentlig træning over det meste af
sommeren. Alt sammen noget der vil fortsætte i det nye år.
Da vi nåede til efteråret kom der således 4 B-kuld hunde
med på danske markprøver. En historisk forøgelse af antallet (Tidligere har der
kun været 4 Bracco Italiano på markprøve i Danmark). Inkl. MARKPR. Bambaia Di Ala D'Oro (Bambi)
havde vi dermed 5 Bracco Italiano på danske markprøver dette efterår. Noget som
er blevet bemærket helt op i toppen af de stående jagthundes kredse.
Alle fra B-kuldet har med succes i en alder af 15 mdr.
været på deres første jagt. Ikke noget jeg normalt tilskynder i en så tidlig
alder, men det er et tegn på, at ejerne forstår deres hund og giver dem
udfordringerne på en balanceret måde.
Biancorosso Biagio Pagano (Fanø Drengen) har
jeg været heldig og opleve i sit eget element i naturskønne omgivelser på Fanø.
Han skal nok blive en god Sneppehund.
Biancorosso Bruno Boni (Enzo) er også under en
god udvikling til jagthund under kyndige vinger.
Biancorosso Baldo Di Gregorio (Båtsman) ligger
her og hygger sig i kurven. Han har også været på sine første jagter. Han
bidrog på markprøverne i efteråret og havde sin debut på udstilling med Exc.JK Plac.1 CK 2.BHK R.CERT.
På sundhed har han testet HD A og AD 0.
Biancorosso Bruno Cipolla (Alfredo) har udviklet sig
særdeles flot. På jagt har han allerede gjort sig bemærket, har bidraget på
markprøve og fik debut på udstilling i Herning med Topresultat,
Exc.JK Plac.1 CK 1.BHK CERT BIR.
På sundhed har han testet HD B og AD 0.
Biancorosso Barbara Fusar Poli (Luna) har
udviklet sig til en lovende jagthund og vil på markprøve helt sikkert opnå
resultater. Ikke mange hunde får af en dommer på markprøve ved frokosten ros
til skyerne, men det gjorde Luna. Luna har også været på jagt og haft sin debut
på udstilling med Exc.JK Plac.2 CK 2.BTK R.CERT.
På sundhed har hun testet
HD A og AD 0
Biancorosso Brigida Giorgi (Ella) er der også
krudt i. Hun vil vi også høre mere til i 2012. Har gjort sig positivt bemærket
på markprøve, samt på debut i udstillingsringen med Exc.JK Plac.1 CK 1.BTK CERT BIM. Var nyligt på sin
første rigtige jagt.
De udenlanske B-kuld hunde
har også gjort sig bemærket. Bl.a. har Biancorosso Benedetta Sabatini (Balda) af præsidenten for Societa Amatori Bracco Italiano
(S.A.B.I.) fået 1.Exc. bedste
junior på en stor udstilling i Holland.
A-kuldet
har specielt igennem Amanda i Aulico
Kennels og hendes arbejde i USA også bidraget
særdeles positivt på jagtsiden.
Overordnet
set har specielt B-kuldet i Danmark tilføjet et langt højere løft af kennelens
vision end jeg nogen sinde kunde håbe på. Dette skyldes først og fremmest det
arbejde Tenna, Rikke, Kristian, Frank og John har lagt i deres hunde.
Men det er ikke kun i det praktiske arbejde der er gjort en indsats.
I KJS
er der udført et stort administrativt arbejde. KJS har til DKK indstillet
regler for Jagt/Brugs og Spor-championat, samt krav for deltagelse i
brugsudstillingsklassen. Indstillinger jeg er meget glade for, da disse er et
signal om, hvilken vej vi ønsker racen skal gå og hvem racen skal henvende sig
til. I mit arbejde, som næstformand i KJS er jeg ret målrettet hen imod, at KJS
stående jagthunderacer både i accept og i regler får samme vilkår, som de
etablerede stående jagthunderacer i Danmark. Ikke alle er enige i min holdning
til dette. Men specielt i KJS bestyrelsen har vi en rigtig behagelig debat om
tingene. Dette er gavnligt for det fremtidige arbejde.
KJS har
i 2011 fået tilbage en observatørpost i FJD (www.fjd.dk). Her deltog jeg sidst
på året i møde og præsenterede KJS. Jeg blev taget godt imod, bl.a. fordi flere
havde set BiancoRosso hunde på markprøve i løbet af efteråret. KJS fik på dette
møde tilladelse til at afholde klubbens egen årlige markprøve, hvilket jeg ser
rigtigt meget frem til.
Dermed
retter vi øjnene mod 2012. Markprøven bliver selvfølgelig den helt store opgave
for KJS, herunder for mig selv, da jeg skal være prøveleder.
Men der
vil også i 2012 være fortsat fokus på den videre træning, samt
træningsweekender.
2012
bliver også D-kuld år. Jeg glæder mig til at støtte nye hvalpekøbere i den
retning, som jeg har set B-kuldet udvikle sig. Jeg tror også, at B-kuldet vil
kunne hjælpe med viden og erfaringer. Det skal blive sjovt med endnu større
træningsweekender, hygge og sjovt hundearbejde for både hund og menneske.
Rigtigt
Godt Nytår
29. dec. 2011
Julejagt!
Julejagten er helt klart et højdepunkt på den socialedel af jagten. Der bliver snakket og moppet jæger imellem, men alt sammen i en god ånd og med et smil.
Som vanen tro havde jeg taget hjemmelavet svensk glögg med og den falder altid i god jord.
(Måske det er derfor jeg er med i jagten)
Højdepunktet på dagen i år var dog Einers Gule Ærter.
Mums det var godt.
Det blev da også til lidt jagt, mest for hundenes skyld. Da vejret for en gangs skyld var dårligt.
20. dec. 2011
Mørk Tid!
De næste 3 dage er absolut de korteste på vores adresse. Det positive er, at så lysner det igen.
Tiden går med planlægning af næste års KJS Markprøve, Jagt og da jeg skød et par måger, også lidt træning med dem.
Tiden går med planlægning af næste års KJS Markprøve, Jagt og da jeg skød et par måger, også lidt træning med dem.
8. dec. 2011
Endnu et flot sundhedsresultat fra B-kuldet
har fået det bedste resultat.
A hofter
0 albuer
B-kuldets hofter og albuer fortsætter med at imponere.
Tillykke til Lotte og John, samt selvfølgelig Luna!
6. dec. 2011
Balda bedste unghund i Holland
Balda klarer sig flot i Holland.
På Amsterdam Winner Show 2011 blev hun bedste unghund hos racen.
Dette kuld har tegnet sig rigtigt godt.
http://www.winnershow.nl/Uitslagen/Jeugdwinsters.pdf
På Amsterdam Winner Show 2011 blev hun bedste unghund hos racen.
Dette kuld har tegnet sig rigtigt godt.
http://www.winnershow.nl/Uitslagen/Jeugdwinsters.pdf
4. dec. 2011
Uggerby
Det er altid glædeligt, når Flemming inviterer på jagt i Uggerby Klitplantage. 24 jægere og en stor statsskov er altid garanti for herlig jagt og smil på læben.
Flemming til højre efter en såt.
Deutscher Wachtelhund (German Spaniel) er helt klart en herlig race. Det er helt specielt når man kan høre de er på råvildt i såten. De holder et fantastisk spor og har en god måde og administere kræfterne på over dagen.
På en regnfuld dag blev det til 5 stykker råvildt, en ræv og en hare, samt guleærter helt op til halsen.
Abonner på:
Opslag (Atom)

