En God Dag

I dag var Freja og jeg ude for at træne Båtsman.

Vi havde en lille ræv med og derfor fik Båtsen sin første oplevelse med ræv.


Han tvivlede ikke et sekund.

Den skulle bare hjem.


Det er altid godt og starte med en lille ræv.

Men han er efterhånden ved og være en stor dreng, så vi vil prøve ham af med en større senere på sommeren.



Stolt er han dog over sin ræv.



Om aftenen tog jeg på pürch.

Det blev en lille spidsbuk.


Han skal traditionen tro også have sin historie.

Min Polen Buk

Søndag morgen skulle jeg køre til Polen i forbindelse med mit arbejde. Jeg kunne derfor mærke, at mit behov for lidt fred og ro fredag aften var lempeligt. Derfor tog jeg en lidt små stresset tur til Hjallerup, primært for at nyde stilheden, men selvfølgelig også for at opnå chancen for buk nummer 2 denne sommer.

Jeg havde allerede på vejen derud valgt at sidde på stigen inde i skoven for derefter og afslutte med lidt pürch igennem skoven lige før solnedgang. Sådan blev det dog ikke.

Da jeg kom derud ville jeg lige køre en tur på grusvejen ned langs vindmøllerne for lige og se om der skulle være noget i den anden ende af jagten. Jeg kommer dog ikke så langt for oppe i et af læhegnene ser jeg noget rødt. Dette fik pulsen op og jeg måtte se nærmere på dette glimt af "måske en buk". Nogle gange så kan selv en fasankok der står og soler sig i et kort glimt godt give antydningen af en sommerbuk, derfor var intet sikkert.

Jeg parkerer bilen forsigtigt for enden af læhegnet. Heldigvis har jeg som vane, at holde ind til siden på grusvejen der markerer indkørslen til vores jagt og der gøre alt klart, tage tøjet på, lade riflen m.m. Derfor kan jeg bare stige ud af bilen og starte min pürch. Eftersom han det røde stod oppe i den anden ende af læhegnet måtte jeg bevæge mig forsigtigt op til midten af hegnet, hvor der er en lille åbning. Der satte jeg mig og fik lidt ro på kroppen. Der gik dog ikke lang tid da jeg observere et dyr lidt længere oppe på venstre side. I kikkerten var der ingen tvivl, det var en lille spidsbuk.

Han går langsomt ned mod mig og jeg sætter riflen på min skydestok. Han går dog i kanten af læhegnet og eftersom jeg også sidder der, så er der for mange grene der står i vejen til skud.

På 50 meter begynder han dog og gå lidt mere ude i marken. Han går stille og roligt men jeg vil ikke skyde før han står stille. Pludselig begynder han at kigge på mig imens han går. Det er tydeligt han ser et eller andet. Men han er ikke sikker på hvad. På 40 meter stopper han op og skuddet falder prompte. Han falder til jorden og spræller lidt med benene. Jeg stikker ham og det var så min første buk i Hjallerup. Skudet er en lille smule højt og går ud længere nede på kroppen. Men han falder på skuddet.

En pürch på en halv time og det blev en lidt anderledes Polens Buk for mit vedkommende.

Under et Blommetræ

Så skete det.

Siden den 16. maj har jeg vel brugt 18 timers effektiv reflekterende over familie, hunde, ECDIS, Det Geospatiale og meget mere.

I perioder har disse timer haft tidslommer af ren og skær primitiv fokusering på et dyr, som jeg i bund og grund ville slå ihjel.

Disse 18 timer kan kort fortalt betegnes, som en jagtform der hedder Pürch.

I Danmark er Pürch evnen til at opdage en buk før den opdager dig med det klare og kontante formål at slå den ihjel.

Typisk placerer man sig ude i naturen et sted, hvor man ved bukken kan komme forbi. Når ens tålmodighed med at sidde stille ikke holder længere, så bevæger man sig rundt i terrænet, men da rådyr er rigtigt gode til at registrere bevægelse, så giver dette nogle udfordringer.

I går valgte jeg og sidde stille. På et lille stykke mark, hvorpå der i midten står et gammelt blommetræ valgte jeg og placere mig med rumpen på et muldvarpeskud og ryggen mod træet.

Tankerne flyver af sted mod det ene og det andet når man bare venter, men pludselig sker det der gør, at man vælger denne adfærd frem for en TV serie foran fjernsynet.

Der står han. Han træder ud på marken fra nogle træer han er i følgeskab med en rå (hun rådyr).

Pludselig er der kun tre individer i hele verden, en buk, en rå og jeg selv med en helt anden personlighed end den man har til dagligt.

Pludselig er man meget primitiv, hjertet slår hurtigere, adrenalinen pumper ud i kroppen og man tænker næsten ikke, man er kun fokuseret.

De mest primitive instinkter træder i karakter.

Jeg krybber igennem brændenælder omkring blommetræet, mærker overhovedet ikke, hvordan de brænder mine hænder (som jeg kan mærke i dag), og ender i en god position bag stammen med et godt anlæg til riflen.

Men han forsvinder med sin dame ind i træerne igen.

Håbet lever dog og jeg venter. Pludselig står han bare 20 meter fra mig.

Der skal ikke tænkes, jeg sigter og skyder.

Skudøjeblikket er et sekund brudt op i et hvirvel af frakterede millisekunder, jeg ser ikke, hvad der sker med bukken.

Råen springer dog et par meter frem imod mig og stopper op 5 meter ude. Hun kigger på mig og stikker af i fart.

Jeg springer frem mod stedet og der ligger han, død på stedet.

Nu kan man mærke livet igen.

Der går lige 5 minutter før ens normale jeg langsomt vender tilbage og det er også godt nok.

Men for helvede, hvor ville det være skønt at disse få minutters primitiv mærkbar oplevelse af livet kunne vare meget længere.

Denne aften blev et gammelt blommetræ på en mark uden for Løkken en del af min historie og jeg vil aldrig glemme, hverken blommetræet og bukken.

Luna stand

I en alder af 7 mdr. har Luna

Biancorosso Barbara Fusar Poli en af sine første stande.

Vandarbejde.

Dagens træning blev afsluttet med vandarbejde.

Luna har virkelig rykket sig og svømmede helt fint i dag.




Båtsman har endnu sine restriktioner med vand. Men det er kun tredje gang vi er ved vandarbejdet, så mon ikke det kommer over sommeren.




Ella ligger dog i føresædet når det gælder vand.

I dag behøvede vi ikke engang og kaste noget i vandet.

Hun bare svømmede rundt derude.

Ret godt gået for en 8 mdr. Bracco.




Hendes svømmestil er dog typisk for en und Bracco.

Hvad skal man dog bruge bagbenene til når man kan hold hovedet over vane med forbenene?



Ella på vej ud igen, og igen og igen

Ella

Biancorosso Brigida Giorgi viser de samme gode egenskaber i apporteringen.

Dagens træning startede med lydighed og derefter gik hundene deres første blodspor.

En gang skal jo være den første og det kunne man se.

Men den kundskab skal de nok også blive gode til.

Rigtig god fart fra Ella.




Der var den.

Luna

Biancorosso Barbara Fusar Poli (Luna) viser rigtig gode egenskaber i apporteringen.

Et rigtigt godt søg med fart.

En god næse der finder, hvad den søger.



Et perfekt greb om skinddummien.


Og tilbage til John med byttet.

Godt gået!

Båtsman og Pigerne

Biancorosso Baldo Di Gregorio (Båtsman) elsker og være ude med pigerne.

Han elsker virkelig Freja og hun elsker ham.

Selvom han er teenager, så er han meget tålmodig med alle.








Selv med Hanna går det ganske udemærket (med lidt overvågning)

Bukkejagt med mere

Bloggen har været lidt stille på det sidste.

Tiden har dog ikke stået stille.

Vi har en god lille trænings gruppe med Ella, Luna og Båtsman, som vi samler en gang om ugen.

Alle viser gode takter inden for apportering. Ella har vist særdeles gode evner inden for vandarbejde og vi er lidt i tvivl om hun er en labrador.

Der har været Generalforsamling i Klubben for Jagthunde uden Specialklub (KJS www.kjs.dk)

Et rigtigt godt møde og jeg kan med glæde konstatere, at klubben langsomt trækker i en positiv jagtorienteret retning.

I dag gik bukkejagten ind. Fik pürchet mig ind på 5 dyr, men ingen buk imellem dem.

Det var dog nok til, at adrenalinen kom ud i blodet, hvad jeg kan mærke er rigtigt sundt.

Freddie er altid med, hvis jeg skulle have brug for en hund til et rimeligt sporarbejde.

Mine parhøns i volieren er jeg lidt i tvivl om vil producere i år. Til gengæld er der masser af parhøns i terrænet.

Fældes Træning

I dag var fokus igen lagt på lydighed. Det er tydeligt der sker noget fra gang til gang.

Herligt og se, at hundene rykker fremad så let.


Apporteringstræningen er dog det sjoveste. Hvilken fart Luna viser her.



Her er det Luna på vej hjem til John med dummy.


Ella var i storform. Hun havde i dag en fuld apportering i vand og svømmede flere meter.

Tenna kan være stolt.

Aften gåtur

Allerede nu kan man se en relativ god kontakt imellem Båtsen og mig.
(Eller så tænker han bare på og æde kameraet)

Fældes træning kom i gang

Så kom vi endelig igang med noget fældes træning for B-kuldet her i Nordjylland.

Planen er træning mindst en gang om ugen.

Alle fra A og B kuldet er velkomne. Vi træner hver lørdag 1215, men ring lige, hvis i dukker op.

I dag var det kun Tenna med Ella (

Biancorosso Brigida Giorgi).

Jeg selv havde taget Båtsman (

Biancorosso Baldo Di Gregorio)

og Bambi (

MARKPR. Bambaia Di Ala D'Oro).

Det var primært grund lydighed vi trænede. Det er nu grunden skal ligges for de kommende mange år, som jagt og prøve hund.

Lidt introduktion til vand blev det også til. Ella imponerede med at svømme.

Båtsman imponerede med et STORT ønske om at kunne svømme, men det blev ikke lige i dag.

(Det skal nok komme)




Bambi var noget tør i vandarbejdet, men lidt kunne hun da huske.




Båtsman er blevet en stor dreng efterhånden.



Vi trænede også lidt markering/apportering. Der bliver for nuværende ikke lagt vægt på afleveringerne. Det jeg er interesseret i, er en unghund der arbejder til den finder dummien og dette uden nogen støtte fra føreren.

Der findes ikke noget dårligere end en jagthund der leder i 1 minut for derefter søger støtte hos føreren, modsat er det bare dejligt og se en apporterende hund der bliver ved og lede til den finder, hvad den søger efter også selvom det tager 15 minutter eller mere.

Både Ella og Båtsen bliver ved uden behov for støtte og de finder markeringen, selvom de flere gange havde "glemt" hvor den landede.

En god dags træning!

Mange fugle

Vi har rigtigt mange parhøns i år. Nu krydser jeg fingre for, at de alle kan være heldige med produktionen af kyllinger.

Nu er markerne næsen for høje, men kører man en tur på Hulbakvej, så er det næsten umuligt ikke og se parhøns.




Fasaner er der selvfølgelig også mange af.

Selvom man tror, at årets jagt havde taget ekstra mange i år, så virker det ikke sådan.

Der er masser af fasaner og eftersom der er mange slåskampe i området imellem kokkene, så kunne det have været smart, hvis vi havde ramt et par stykker ekstra.

Volieren er igen blevet i sat parhøns. Krydser fingre for, at også de får succes.

http://www.biancorosso.dk/projektagerhaene.html

Freja og Freddie

Træningsweekend 9-10 april

Denne weekend havde jeg glædet mig til længe. Træningsweekenden skulle primært bruges til B-kuldet og dens førere. Med fokus på Markprøvereglerne og træning imod samme, skulle denne weekend give B-kuldet en god start med marktræningen og forståelse for samme.



Fra venstre John Markussen med BiancoRosso Barbara Fusar Poli, Kim Geisler Kristensen med BiancoRosso Baldo Di Gregorio, Rikke Brøndum med BiancoRosso Bruni Cipolla, Kristian Nørby med BiancoRosso Biagio Pagano, Tenna Ulrik Kjærgaard med BiancoRosso Brigida Giorgi.

Vi var bare heldige med vejret. Foråret slog igennem og på søndagen måtte vi ovenikøbet holde tilbage med marktræningen, da varmen slog for hårdt på hunde og førere.

Vi trænede bl.a. marksøg i slip med 2 hunde. Her demonstrere Rikke, hvordan man holder unghunden oppe i fart (noget en Bracco skal lære). Jeg var overrasket over, hvor hurtigt hundene blev fokuseret på glæden i jagten og koncentrerede sig om dette. Derfor så vi næsten ingen halesøg.

Båtsman satte punktum på en forrygende weekend med flot og stram stand til agerhøne. Alle hundene havde stand på fugl, noget jeg absolut ikke forventede mig.



Der blev også fundet fasaner. Denne kok havde dog lugtet lunten. Men der skal også en del erfaring til for, at unghunden kan sætte en kok.

Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til fremtiden og de oplevelser disse hunde vil give deres førere på jagt og prøver.

Vi ses til efteråret :-)